Annonce
Erhverv

Jobpatrulje mødte få, men vigtige problemer i Fredericia: Det skal du huske som ungarbejder

Fagbevægelsen har igen været på tur i sommerlandet for at høre til unges arbejdsforhold i ferie- og fritidsjob. I Fredericia talte Jobpatruljen med 30 unge under 18 år. Problemet med, at de selv skal finde sygeafløser synes løst. For det skal man nemlig ikke. Omvendt kender kun få unge deres rettigheder omkring feriepenge, og en del foretager også for tunge løft eller arbejder ved maskiner, de ifølge reglerne ikke må betjene. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
De fleste unge, fagbevægelsen talte med på rundtur forleden, får den løn, de skal have. De arbejder også efter reglerne. Men det kniber med sådan noget som pauser og viden om feriepenge.

Fredericia: Det så overvejende fint ud de steder, fagbevægelsens jobpatrulje besøgte forleden.

I Fredericia talte Jobpatruljen med 30 ungarbejdere, hvor arbejdsgiveren gerne ville lade Jobpatruljen komme ind. Det fortæller jobpatruljekoordinator Natalia Regitze Jørgensen fra HK Midt, der dækker Fyn og Fredericia.

Helt overordnet glæder Jobpatruljen sig over, at det med Natalia Regitze Jørgensens ord faktisk ser okay ud. Nogle arbejdspladser er endda langt fremme med informationstavler til deres ungarbejdere og tilbud om kurser:

- Og der er mere fokus på i hvert fald at tage en dialog om arbejdsforholdene, siger Natalia Regitze Jørgensen.

Annonce
De må højst løfte 12 kilo. De må heller ikke betjene en pappresse eller brødskæremaskiner eller grøntsagssnittere med skarpe knive. Det gør en del unge under 18 år alligevel.

Jobpatruljekoordinator, Natalia Regitze Jørgensen, HK Midt, Fyn med øer og Fredericia

Sygeproblem løst

Mest positivt har det været for fagbevægelsens udsendinge i Fredericia og på Fyn, at færre ungarbejdere selv skal finde en afløser, hvis de bliver syge.

Det skal de nemlig efter lov og regler og overenskomster ikke.

16,66 procent af de 30 adspurgte i Fredericia – svarende til cirka 5 – måtte dog stadig selv stille med en anden, hvis de lagde sig. Men det er ikke mange, og tallet er faldende, oplyser Natalia Regitze Jørgensen.

Næsten 100 procent fik løn fra dag ét og arbejdede ikke gratis eller på såkaldte prøvevagter uden løn, som de heller ikke må.

En ung var utryg

Endnu færre end 5 ud af de 30 følte sig deciderede utrygge i deres job.

Én gjorde. Efter aftale går Jobpatruljen nu videre med sagen til den unges fagforbund. Generelt tager Jobpatruljen kun det skridt, hvis den unge giver grønt lys.

- Men hvis der er grove forhold som grove brud på overenskomster eller brud på arbejdsmiljøregler, tager vi det under alle omstændigheder op med de respektive fagforbund, forklarer Natalia Regitze Jørgensen fra Jobpatruljen:

- Eller som en sag efter arbejdsmiljølovgivningen.

Eller i yderste konsekvens med politiet. Det var dog ikke nødvendigt denne gang i Fredericia.

Forsøger med dialog

Langt hen ad vejen forsøger Jobpatruljen at tale med arbejdsgiverne med det samme.

I Fredericia er det for eksempel ifølge Natalia Regitze Jørgensen stadig et problem, at unge løfter mere, end de må:

- De må højst løfte 12 kilo. De må heller ikke betjene en pappresse eller brødskæremaskiner eller grøntsagssnittere med skarpe knive. Det gør en del unge under 18 år alligevel.

Det er ifølge koordinatoren en svær dialog. Både med arbejdsgivere, men også nogle gange med den unge selv, fordi vedkommende nok godt kan gøre det forsvarligt alligevel - eller ikke ønsker at skabe en konflikt. I det hele taget er mange ungarbejdere i sagens natur kun i ansættelse i kortere tid. For eksempel hen over en ferie. De er ikke altid indstillede på at gå i rette med en chef, selvom de har arbejdsmiljøregler eller lignende på deres side.

Pauser er et problem

Største problem i Fredericia er, at mange ungarbejdere ikke ved, hvor meget de skal have i feriepenge.

- Men det er heller ikke alle, der får de pauser, de har krav på, siger Natalia Regitze Jørgensen til Fredericia Dagblad:

- Man har krav på en halv times pause efter fire en halv times arbejde.

Må man ikke også være fleksibel, hvis der for eksempel er rykind i ishuset?

- Jo, men det er bare vigtigt at tage snakken om det, og mange unge kan jo også godt lide at have travlt. Omvendt skal alle have en god start på arbejdslivet og ikke senere komme til at lide af for eksempel stress.

Handler om oplysning

For 40. år i træk er patruljen denne sommer rundt i landet til arbejdspladser med unge ansatte.

Ikke mindst butikker og restaurationer, hvor unge under 18 år arbejder i fritiden og i sommerferien, besøges med et ønske om at tale med de unge og med arbejdsgiveren.

Jobpatruljen kan år efter år konstatere, at de unge ved for lidt om deres rettigheder i fritidsjobbet, skriver patruljen fra HK Midt på Fyn og i Fredericia i en pressemeddelelse.

Derfor er egentlig oplysning til de unge og arbejdsgiveren patruljens vigtigste våben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce