Annonce
Aabenraa

Jobprojekt: Næsten alle forsørger nu sig selv

Beskæftigelsesprojektet Unge på Toppen 2 bød blandt andet på masser af træning, inden turen gik til Skagen på cykel. Arkivfoto: Claus Thorsted

Efter at have deltaget i projektet Unge på Toppen 2 er 16 ud af 19 blevet selvforsørgende.

Aabenraa: 14 er kommet i beskæftigelse, to har påbegyndt en uddannelse, mens tre forventes at blive selvforsørgende inden årets udgang.

Sådan lyder status på beskæftigelsesprojektet Unge på Toppen 2, som 19 unge uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i Aabenraa Kommune har deltaget i. Projektet kulminerede i juni måned med, at de 19 deltagere blev sendt på en cykeltur i otte etaper med start i Aabenraa til Skagen.

I løbet af projektet har de unge tanket mod og selvtillid i tæt samarbejde med forskellige virksomheder i kommunen gennem kost, træning samt personlige udviklingssamtaler, så de fleste i dag er i job eller uddannelse.

Resultatet imponerer formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune.

- Det opfylder vores forventninger, og jeg håber, at der også kommer et Unge på Toppen 3. Det vil jeg i hvert fald foreslå i udvalget, siger Ejler Schütt (DF).

Annonce

Der arbejdes på, at der kommer et nyt forløb næste år. Man skal ikke stoppe en succes.

Henrik Kærgaard Sahl, jobcenterchef

Stop ikke en succes

Det første projekt Unge på Toppen sendte en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere på cykel fra Aabenraa til toppen af Alpe d'Huez, og det blev så stor en succes, at man valgte at en lave en version 2, hvor der er blevet sat ind i forhold til en bredere målgruppe.

Nu håber Aabenraa Jobcenter, at der også kommer et Unge på Toppen 3.

- Der arbejdes på, at der kommer et nyt forløb næste år. Man skal ikke stoppe en succes, siger Henrik Kærgaard Sahl, der er jobcenterchef.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce