Annonce
Udland

Joe Biden trækker fra øvrige kandidater i ny meningsmåling

Eric Baradat/Ritzau Scanpix
Tidligere vicepræsident Joe Biden øger føring i kampen om at blive udpeget som sit partis præsidentkandidat.

USA's tidligere vicepræsident Joe Biden udbygger i ny meningsmåling fra Reuters/Ipsos sin føring over de 18 andre kandidater i kampen om at blive nomineret som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat til valget i 2020.

21 procent af de adspurgte demokratiske og uafhængige vælgere vil stemme på Biden ved næste års primærvalg.

Det er en fremgang på tre procentpoint fra en tilsvarende måling i slutningen af september.

På andenpladsen kommer senator Bernie Sanders fra Vermont med 16 procent, mens Massachusetts-senator Elizabeth Warren står til 15 procent.

Ingen af de øvrige kandidater er i nærheden af toptrioen.

Borgmester Pete Buttigieg bliver i målingen bakket op af cirka fem procent, mens senator Kamala Harris og tidligere kongresmedlem Beto O'Rourke begge står til omkring tre procent.

Men målingen viser også, at Joe Biden langtfra kan tage det for givet, at han bliver nomineret.

Cirka hver femte siger, at de fortsat ikke har besluttet sig for, hvem de vil stemme på.

Og næsten totredjedele oplyser, at de kan fortsat kan ændre mening.

Både Warren og Sanders appellerer til partiets venstrefløj med adgang til sundhed og uddannelse som hovedtemaerne.

Biden slår på, at han er en mere midtersøgende kandidat med erfaring fra sin tid som præsident Barack Obamas vicepræsident, og at han har den bedste chance for at slå præsident Donald Trump i november 2020.

Det første primærvalg finder sted i delstaten Iowa til februar næste år.

Den nye måling er foretaget den 17. og 18. oktober.

På det tidspunkt var Kongressen begyndt at undersøge en påstand om, at den republikanske præsident Donald Trump i juli forsøgte at presse Ukraines præsident til at grave snavs frem om Joe Biden og hans søn Hunter.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus har indledt en undersøgelse af påstanden, som kan føre til, at der rejses en formel rigsretssag mod Donald Trump.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce