Annonce
Udland

Joe Biden vil tilbagerulle Trumps skattelettelser

Tom Brenner/Reuters
Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, vil skabe millioner af nye arbejdspladser med skatteplan.
Annonce

Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, vil tilbagerulle skattelettelser for velhavende amerikanere og virksomheder, som præsident Donald Trump har indført.

Det siger Joe Biden ved et valgmøde i Philadelphia natten til fredag dansk tid.

Ifølge Biden vil hans økonomiske politik skabe millioner af nye arbejdspladser og tusindvis af milliarder i skatteindtægter.

- Hvis du hæver selskabsskatten til 28 procent igen, som er en fair sats, så vil det alene give 13.000 milliarder dollar (i ekstra skatteindtægter, red.) siger Biden.

Yderligere milliarder i skatteindtægter kan opnås ved at lade personer med en indkomst på over 400.000 dollar betale det samme i skat, 39,6 procent, som satsen var, da republikaneren George W. Bush var præsident i årene 2001 til 2009.

- Så vil du få yderligere 92 milliarder dollar ind, siger Biden på et spørgsmål fra en vælger.

Valgmødets vært, George Stephanopoulos fra ABC News, vil gerne vide, om det er forsvarligt at sætte skatterne op i en tid, hvor USA's økonomi er svækket som følge af coronapandemien.

Men ifølge Joe Biden vil hans skattepolitik skabe 18,6 millioner nye arbejdspladser og øge USA's bruttonationalprodukt med "billioner af dollar".

Det viser en analyse af hans skatteplan, som kreditvurderingsinstituttet Moody's ifølge Biden har lavet.

- Vi vil investere en stor del af de penge i infrastruktur og grøn infrastruktur, siger Joe Biden, som en af forklaringerne på, at hans politik vil skabe nye arbejdspladser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce