Annonce
Erhverv

Johannes dyrker malten og Philip brygger øllen: Fra hobby til Michelin- leverandør

De to bryg-venner har hver sin favorit fra bryggeriet Åben: Johannes Karstoft sværger stadig til deres første bryg, Bryg 61, mens Philip Hulgaard lige nu er vild med den lidt syrlige Passionate Berlina, der nærmest dufter af passionsfrugt. I baggrunden ses én af Johannes Karstofts marker, der støder lige op til bryghallen. Foto: John Randeris
Johannes Karstoft åbnede i 2017 bryggeriet Åben sammen med sin barndomsven Philip Hulgaard og leverer maltbyg til ølproduktionen. Et hobbyprojekt er blevet til forretning med flere ansatte.

Det giver rigtig god mening, at Johannes Karstoft også dyrker maltbyg på sine marker. Han har nemlig selv været med til at etablere bryggeriet Åben, som i løbet af et par år har oplevet en forrygende vækst. I dag sælger bryggeriet øl til barer, caféer og restauranter i hele landet og såmænd også i udlandet.

Det hele begyndte, da Johannes var ude at rejse med sin gode ven Philip Hulgaard. De har været legekammerater, siden de i 1999 blev naboer ude på landet lige nord for Kolding. De blev klassekammerater, og efter afsluttet studentereksamen tog de ud at rejse.

I 2016 rejste de ud i verden til bl.a. Malaysia og Indonesien. Johannes husker tydeligt, hvordan de en dag sad og kedede sig lidt på et hostel ude i junglen på Borneo.

De snakkede, og som så ofte før fløj det i luften med ideer. De har altid fået mange ideer sammen, og nogle af dem har de også omsat til projekter, men nok ”mindre seriøse”, som Philip Hulgaard siger med et smil.

Men denne dag på Borneo talte de for første gang om at brygge øl sammen. Ideen bundfældede sig, og hjemme igen tog de på et tidspunkt kontakt til en mand, der bryggede øl.

-Det var sjovt at prøve, og så virkede det tilpas overskueligt, siger Philip Hulgaard, der netop havde sagt op hos PWC i København, mens Johannes var i fuld gang som planteavler.

Annonce
Bygplanten, der skal levere maltbyg til Åben, bliver tjekket for at se, om kvaliteten lever op til kravene. PR-foto Åben

Mange bryg kasseret

De husker tydeligt, da de var ude og købe den første palle malt, som de slæbte ind bag i bilen, og nu var det bare med at øve sig ude i en gammel stald på Philip Hulgaards barndomshjem.

-Vi gik i gang med ”trial & error” (at forsøge og tage fejl.red)– og det var mest error, griner Philip.

De første 60 bryg var bare ikke gode nok. De købte brugt udstyr i efteråret i 2016, og juli 2017 ville de åbne bryggeriet.

-Vi var enormt heldige, for bryg nummer 61 var god, og det var kun få dage, før vi skulle åbne bryggeriet, fortæller Johannes Karstoft, der sammen med Philip Hulgaard ryster grinende på hovedet, når de fortæller, hvordan de stod og tappede på flasker dagen før åbningen.

Første år med hårdt arbejde

I begyndelsen var bryggeriet præget af hobby. Johannes leverede ganske vist maltbyggen, men passede sit landbrug, mens Philip arbejdede i København og bryggede i fritiden.

-Det første år var præget af masser af arbejde. Vi kendte ikke til processen, og vi lavede mange fejl. Samtidig kørte vi land og rige rundt med en fustage for at komme ind på caféer og bare, fortæller Philip Hulgaard.

Men lige pludselig fik de sparket hul ind i ølbranchen. Det skete sidste år ved Øl festivalen i København.

-Det spredtes hurtigt, at vi var de nye drenge i klassen, og det endte med, at alle de andre bryggere stod ovre hos os, fortæller Philip.

Lige siden er det bare gået stærkt. Rigtig stærkt. Som de siger, nærmest i kor:

-Det er helt sindssygt!

Bryggeriet Åben har gang i det. Manden bag Philip, satser nu 100 procent på bryggeriet, der ligger ude på landet. Han har bryggeret sammen med en makker.De laver 17 forskellige øl. Foto: Søren Gylling

Tæt på 100.000 liter i år

Sidste år var de nomineret til årets bryggeri af ølentusiasterne og tog en femteplads i afstemningen.

De sælger øl til Michelin-restauranten Domestic i Aarhus og leverer til Spanien, Frankrig, Finland og taler med Schweiz. I dag består salgsarbejdet mest af at svare på henvendelser fra interesserede købere, og produktionen nærmer sig 100.000 liter om året.

Foruden Philip er to fuldtidsansatte i bryggeriet og fire deltidsansatte. Åben er alt andet end et hobbyprojekt i dag, men ingen ved, hvor det bærer hen.

Johannes Karstoft har trukket sig fra bryggeriet, men han leverer stadig maltbyg.

-Philip vil gerne udvikle bryggeriet, og humlen i det er, at jeg ikke kan levere mere tid til ekstra projekter, så vi blev enige om, at det var bedst, at jeg gik ud af projektet, siger Johannes Karstoft.

Han har i år dyrket 38 hektar med maltbyg, og det skal nu maltes og gøres klar til ølproduktionen i Åben.

-Hele ideen er, at det skal være lokalt. At vi kan få maltbyggen fra markerne heromkring, og at vi ikke skal køre til den anden ende af landet for at få byggen maltet, siger Philip, der håber at kunne få det maltet på Bryggeriet Fuglsang.

Da journalisten lukker for båndoptageren, går de to gamle legekammerater i gang med fagsnak, for nu handler det om proteinindhold, vandprocent og alle mulige specifikationer.

Det startede som en hobby, men nu er der business, og alt indhold skal leve op til høje kvalitetskrav. PR-foto Åben
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce