Annonce
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Johannes Engsig fra Ribe leder efter en ung mand, som formentlig hedder Mohamed og som mandag den 7. oktober betalte for et indkøb hos Aldi i Ribe, som Johannes Engsigs hustru foretog. Arkivfoto.

RIBE: Johannes Engsig fra Ribe vil meget gerne have fat i en hjælpsom ung mand, som efter alt at dømme hedder Mohamed. Han har således bedt avisen efterlyse den unge mand, som i sidste uge hjalp hans hustru.

- Min kone var mandag den 7. oktober i Aldi på Mosevej i Ribe for at købe ind. Efter flere blodpropper har hun problemer med hukommelsen, og da hun skulle betale for varerne gik klappen ned. Hun kunne ikke huske koden til sit dankort. Der opstod lidt forvirring, og hun ville så lægge varerne tilbage. Men en ung mand tilbød at betale regningen for min kone, oplyser Johannes Engsig.

- Min kone fik desværre ikke alle oplysninger om den hjælpsomme unge mand, så jeg vil gerne i kontakt med ham, siger Johannes Engsig.

Han oplyser, at kassedamen i Aldi skrev hans navn ned, og i følge Johannes Engsig hedder han noget i retning af Mohamed Zerafadi - og som navnet antyder er det altså en ung mand, som ikke er af etnisk dansk oprindelse.

Men Johannes Engsig vil altså meget gerne i forbindelse med den hjælpsomme unge mand, som har betalt for de varer hans kone købte hos Aldi sidste mandag. Johannes Engsig kan kontaktes på tlf. 25 34 10 83.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce