Annonce
Livsstil

Johannes nørder i græsfrø

Johannes Karstoft får igen i år besøg fra Vestjylland af flere hundrede får, som skal græsse græsfrømarkerne af efter høst. Foto: Jonas Ahlstrøm/Kolding Herred Landboforening
Johannes Karstoft er én af de landmænd, der avler græsfrø til bl.a. fodboldbaner, golfbaner og græsplæner. Han er begejstret for den helt specielle ånd, der er blandt frøavlerne.

Telefonen ringer igen.

”Ja, det er Johannes…”

En mand fra maskinstationen skal lige vide, hvor han skal køre hen med den store såmaskine for at så raps. Han får en kørselsanvisning, og Johannes Karstoft lægger mobilen, men det varer ikke længe, før telefonen igen spiller sin egen melodi.

”Det er Johannes. Hej. Far, kan du ikke køre ud med det læs nu?”

Vi er sidst i august, og det er højsæson for 31-årige Johannes Karstoft og alle hans landmandskolleger.

Efter for mange dage med for meget regn er høsten i gang igen, og det er svært at få tid til at sidde uforstyrret og fortælle en journalist om sin passion for frø. Omvendt skal han ikke bruge mange minutter på at fortælle, hvorfor han er blevet en nørd inden for frøavl og dermed er med til at levere de frø, der bliver til fodboldbaner, græsplæner, golfbaner og græsmarker i store dele af verden.

Annonce

Blå bog: Johannes Karstoft

Driver 760 hektar, dels selveje, dels forpagtet.

275 ha i 2019 var med græsfrø.

Fem mand passer landbruget – tre ansatte samt Johannes og hans far.

Uddannet fra Gråsten Landbrugsskole og Dalum Landbrugsskole. Praktik på Gerdrup-Lyngbygaard Gods ved Skælskør og i Australien.

Bor selv på Hjørnegården ved Gårslev sammen med sin islandske kæreste Valdis og deres lille søn Axel fra juni 2019.

det gode fællesskab

-Det er nogle fantastiske mennesker, jeg møder i frøavlerkredse. Der er en helt speciel ånd. Alle er dedikerede til deres arbejde. De har internationalt udsyn, og vi nørder i det samme på tværs af grænser. Når vi mødes til faglige møder, så nørder vi helt sindssygt, fortæller Johannes Karstoft.

Han har været til en række møder i Danmark med kolleger fra store dele af verden bl.a. New Zealand, Argentina og USA, og han har været på studietur til USA, hvor han har set DLFs afdeling i Oregon. DLF, Dansk Landbrugs Frøselskab, er verdens største frøfirma.

De danske frøavlere leverer over halvdelen af de græsfrø, der anvendes på det europæiske marked, mens andelen af danske græsfrø på verdensmarkedet er en fjerdedel. Danmark har med sine milde vintre og rigelige nedbør noget nær de perfekte, klimamæssige betingelser for at avle græsfrø.

Alle trækker på det samme strå

Men ikke nok med det. For omkring 25 år siden valgte branchen at sætte fokus på forskning og forsøg for at udvikle græssorterne og forbedre kvaliteten. Nye sorter kom til, og hele værdikæden er repræsenteret i et samarbejde.

-Der er et samarbejde på tværs af alle inden for frøbranchen – fra landmand til forskerne på universiteterne, rådgiverne i landbruget og forhandlerne, siger Johannes Karstoft, der driver omkring 600 hektar ved Kolding og Gårslev mellem Vejle og Fredericia, samt yderligere 160 hektar på Nordfyn.

Der er flere grunde til, at han har græsfrø på de 275 af de i alt 760 hektar.

-Dyrkningsmæssigt har vi styr på, hvordan vi skal dyrke frø, og så er frøavl godt for jorden. Meget græs på markerne er med til at opbygge jordens kulstofpulje. Man kan godt udpine sin jord, hvis man ikke tilfører næringsstoffer, og kulstof er supergodt for jordstrukturen. Ormene kan li’ det, og det giver meget mere liv i jorden, fortæller den 31-årige landmand, der i år har haft 150 hektar med arten rødsvingel og 125 ha med rajgræs.

Endelig spiller det også ind, at frøgræs er en kontraktafgrøde. Årets høst af græsfrø er altså på forhånd afsat og er dermed – som Johannes siger: ”Ikke så udsat for de frie markedskræfter”.

Her høstes på Johannes Karstofts marker. Her ses bryggeriet i baggrunden. PR- foto: Bryggeri Åben

Omvej ind i landbruget

Johannes Karstoft er næsten vokset op med frøavl. Hans far har altid avlet rajgræs, men det var nu ikke sådan, at lille Johannes var fordybet i landbruget som barn. Han hjalp da sin far lidt med markarbejdet, men han var nu mere optaget af computerspil.

Han valgte heller ikke landbruget, da han efter studentereksamen skulle læse. Han gik i gang med økonomi på CBS i København, men allerede efter to semestre kunne han mærke, at han savnede noget mere jordnært.

Han talte med sin far om at gå ind i landbruget og måske drive landbrug sammen. Sådan blev det, men han skulle først på landbrugsskole. Under uddannelsen fik han en dag øje på en salgsannonce for Hjørnegården uden for Gårslev. Han købte den, og i dag har han også overtaget sin fars landbrug. Senest har han købt en gård på Nordfyn.

I syv år har han nu været selvstændig planteavler. Han har en stor passion for græsfrø, men han dyrker også andet. Rent faktisk har han en ret alsidig avl, der ud over græsserne tæller maltbyg, raps, hvede, rug og hestebønner.

-Jo, det er en alsidig produktion. Det er selvfølgelig for at sprede risikoen, men det bidrager også til et godt sædskifte på markerne. Jeg laver det, som aftagerne efterspørger, men også dét, som samtidig er godt for jorden, siger Johannes Karstoft, inden han sætter sig ind i bilen og styrer mod endnu en lang arbejdsdag i høsttiden.

Græsfrøet er kommet i hus og klar til afhentning. Græsfrø er en kontraktafgrøde, så den er solgt på forhånd. Foto: Jonas Ahlstrøm/ Kolding Herred Landboforening
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce