Annonce
EfB

John Lammers: Jeg bliver skuffet, hvis vi ikke scorer mod Silkeborg

Markus Halsti scorede i søndags, og indtil videre er det kun finner, der har scoret for EfB i denne sæson. Foto: John Randeris/Scanpix
EfB kan blive slået tilbage til start og havne på sidstepladsen i superligaen med et nederlag til Silkeborg, men det fylder intet i trænerens forberedelser. Ligesom det heller ikke fylder noget, at han regnes for en af favoritterne til at tage over som permanent trænerløsning i FC Midtjylland.

EfB: 17 mål i seks kampe.

Silkeborg har uden sammeligning den ringeste defensiv i superligaen, og selv om EfB med blot to mål i seks kampe har ligaens ringeste offensiv, forventer træner John Lammers, at hans hold scorer i søndagens bundkamp på Blue Water Arena.

- Ja, jeg vil blive skuffet, hvis vi ikke scorer, men vi ved, at vi skal arbejde hårdere for det i denne sæson, end vi skulle i sidste sæson. I sidste sæson scorede vi i næsten alle kampe, og det skal vi finde hen til igen. Det kræver kvalitet fra spillerne, men det kræver også lidt held og nogle marginaler, der er på vores side, mener John Lammers, der har flere forklaringer på, hvorfor det går så trægt med målscoringen.

- Måske det også har noget at gøre med, at de andre hold nu er advaret om, hvad vi gør, og hvordan vi spiller. I sidste sæson var der jo ingen, der forventede noget af os. Samtidig spiller vi på en lidt anden måde, når vi ikke har Adnane (Tighadouini, red.) og Carlo Holse, og det skal vi lige vænne os til det, siger John Lammers og uddyber en pointe, han tidligere har påpeget.

- Spillerne er også begyndt at forvente mere af sig selv, og selv om det er godt at have ambitioner om at blive bedre, skal man også huske, hvad det var, der fungerede så godt i sidste sæson. Det skal vi finde tilbage til, så får vi succes igen, mener EfB-træneren.

Annonce

Presset er lette

Han har lige som sine spillere mærket, at presset er lettet efter sejren over Lyngby i søndags - en sejr, der blev fightet hjem.

- Der er en kæmpe forskel på at have fire og et point efter seks kampe, så selvfølgelig er vi lettede, men vi ved også godt, at vi kan og skal spille bedre. I anden halvleg gik vi lidt i panik og stod for langt tilbage på banen. Selv om det viser mental styrke, at vi kan spille 20 minutter i undertal og fighte en sejr hjem med al den modgang, vi har haft, ved vi også godt, at vi skal spille bedre i de kommende kampe - også mod Silkeborg, siger John Lammers, der dog ikke lover betingelsesløs offensiv fodbold i bundkampen søndag eftermiddag.

- Vi skal jagte målene, selvfølgelig skal vi det, men vi skal også have stor respekt for deres offensiv. De har spillere, der kan score ud af ingenting, så vi skal spille klogt, siger John Lammers, der slet ikke spekulerer på, at selvtilliden efter sejren over Lyngby kan blive nulstillet med nederlag mod Silkeborg. Så er EfB for første gang i sæsonen sidst i superligaen.

- Jeg tænker slet ikke i de baner. Vi har studeret dem godt, vi ved, hvor vi kan ramme dem, vi går efter sejren. Det er det eneste, der fylder noget i midt hoved, siger John Lammers, der heller ikke spilder mange kalorier på den rygtehistorie, der voksede frem, da FC Midtjylland i mandags skiftede træner - at han, John Lammers, skulle være i spil til at tage over på permanent basis på heden.

- Jeg har hørt det og læst det, og det er da rart, at mit navn kan blive sat i forbindelse med så stort et job, men det fylder intet for mig. Jeg bruger al min energi på EfB, siger John Lammers.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce