Annonce
Erhverv

John Papir kæmper for chaufførernes image

John Papir kører fra Padborg til Karlslunde og retur to-tre gange om ugen i den 25 meter lange og mange tons tunge lastbil. Foto: Carsten B. Grubach
Erfaren mand bag rattet forsvarer en livsstil, der savner anerkendelse.

PADBORG: Det er 28 år siden. John Petersen skulle hente jern i Ruhr-området i Tyskland i sin lastbil, og så blev der læsset papir på nogle paller i bagenden.

Da John landede i Padborg, lå papiret spredt ud over det hele bilen, og så måtte han til at samle det hele op, så han kunne få det leveret i Aarhus.

Siden har han bare heddet John Papir. Men der er også en anden version af historien om Johns tilnavn.

– Det var dengang, vi altid havde en masse papirer, der skulle afleveres. Jeg kunne ikke altid lige finde dem, jeg havde forlagt dem i mit store førerhus, men jeg fandt den altid – også selv om der kunne gå tre uger, griner John, der lever fint med sit tilnavn, som han sågar også har som en del af sin mailadresse.

John er 53 år, har kone og børn og bor i Broager, små 25 kilometer fra sin arbejdsplads Damgaard Transport i Padborg, hvor han også stammer fra.

– Jeg er udlært som skibsmontør, men da jeg som 17-årig var ude at køre med min daværende svoger, fandt jeg ud af, at det var min plads i tilværelsen. Jeg var ansat et par andre steder, inden jeg for 29 år kom her til Damgaard Transport, hvor jeg har været tillidsmand siden 2000, og jeg sidder i bestyrelsen i 3F’s Aabenraa-afdeling, fortæller John Papir, som han altså bare hedder både i fagforeningskredse og i den chaufførbranche, han elsker at være en del af.

Annonce
I dag tør du snart ikke fortælle nogen, at du er chauffør, så kommer samtlige fordomme op med det samme, og vi gør jo bare det, alle gør, vi passer vores arbejde.

John Papir Petersen, chauffør

Først Eksport, så stykgods

– Jeg har kørt som eksportchauffør til Tyskland, Benelux, Schweiz og Østrig. De seneste 10 år har jeg kørt stykgods herhjemme, og nu kører jeg linjebil – to eller tre ture om ugen kører jeg til Karlslunde ved København læsser af og læsser op. Jeg overnatter så i bilen. Jeg møder typisk mandag og kører efter at have læsset mellem 20 og 21.30 og er fremme ved midnat, fortæller John Papir og fortsætter:

- Så læsser jeg af, sover og står op og fylder bilen med gods fra københavnerkunderne, kører til Taulov, tømmer bilen, og læsser den igen, kører til Padborg, tømmer bilen og kører hjem. Jeg møder så dagen efter klokken 17.00.

- Det er lige som at køre rutebil, men jeg kan leve af det, siger John Papir, der deler sin Volvo FH 500 med en kollega.

De kører den på skift. I førerhuset er der installeret sovekabine, kaffemaskine, mikroovn og tv.

Chauffør, ikke trucker

– Toilet og bruser har vi ikke i bilen, men dem har vi adgang til på pladsen, hvor vi holder. Og jeg hører altså ikke til dem, der tisser i en flaske, understreger John Papir, der hører om de mange tilfælde, hvor især udenlandske chauffører bruger denne måde at forrette deres nødtørft på.

Det ødelægger chaufførernes image, og det piner John Papir:

– Det er en livsstil at være chauffør, og det er vigtigt at sige, at jeg er chauffør og ikke trucker. Ikke noget med ternet vest og frynseærmer her og sidde op i en 913 Mercedes – jeg er chauffør, og jeg er glad for at være det.

Forskellen mellem før og nu er stor, forklarer han.

- Før var der ikke folk, der så ned på os, vi var respekteret som en del af arbejdsstyrken. I dag tør du snart ikke fortælle nogen, at du er chauffør, så kommer samtlige fordomme op med det samme, og vi gør jo bare det, alle gør, vi passer vores arbejde.

- Folk tror, vi bare sidder i bilen og ser fjernsyn og alt muligt andet, you name it, vi bliver svinet til på de sociale medier, vi er faldet i hierarkiet, vi skraber bunden, og jeg håber, det rejser sig en dag.

John Papir glæder sig over, at han ikke længere behøver at holde styr på en masse papirer. Det klarer hans smartphone for ham. Foto: Carsten B. Grubach

Et image under pres

- Indtil dato har jeg kørt mellem 3,5 millioner og 4 millioner kilometer, og jeg har kun haft et uheld. Det var i Dortmund for 23 år siden, da jeg kørte op bag i én - det gav en bøde på 30 DM. Selvfølgelig kan jeg også som helt almindelige familiefædre bande over lastbiler, der overhaler, med hvad er alternativet til os? spørger John Papir retorisk.

Og fortsætter med et nyt spørgsmål:

- Ja, hvad gør vi ved vores image? Det er svært, når vi har så mange udenlandske chauffører, der kører i danske biler og bliver presset af vognmænd og speditører. Og så skal vi have ordentlige arbejdsforhold. Vi har her i firmaet 25 timelønnede chauffører med overenskomst, vi har samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg, og vi har konstruktive møder, hvor vi løser problemerne.

- Overholder man ikke køre- hviletidsbestemmelserne her, bliver man fyret, og ringer folk og klager over, at en af vores biler kører for tæt på, bliver chaufføren ringet op med det samme og får en skideballe. Vi har ikke problemer med at få folk her, vi har dem, vi skal bruge, og vi har ikke noget imod østeuropæere og filippinere, de skal bare have samme løn og arbejdsvilkår, så vi kan konkurrere på lige fod med hinanden, siger John Papir med fagforeningskasketten på.

Førerhuset er John Papirs lille hjem med mirobølgeovn, seng, tv og kaffemaskine. Foto: Carsten B. Grubach

15 gode år tilbage

John Papirs pensionsalder er 68 år.

– Så jeg har 15 gode år tilbage. Jeg er glad for at være her, og jeg fejler ikke noget andet end, at jeg er lidt overvægtig. Det må du godt skrive. Jeg har lige været til sygdomstjek ved lægen, og jeg har ingen livsstilssygdomme. I dag har vi hjælpemidler som løftevogn og trucks, så det er er ren luksus, siger John Papir, der kun har haft et enkelt arbejdsuheld gennem årene.

Han brækkede foden fire steder, da han faldt ned fra en lift.

Så hvad er det så, der er så attraktivt ved at være chauffør?

– Ja, man skal nok løbe langt væk, hvis man vi have et regulært familieliv, griner John Papir og slår hurtigt over i mere alvorlige toner:

– Det er frihed under ansvar. Du kommer ud og oplever nogle ting, og du skal kunne klare at være ude på landevejen – også når politiet fraråder alt unødig udkørsel. Sammenholdet er ikke, hvad det har været, men vi har telefoner, så vi kan snakke sammen, vi har tit en arbejdsdag på mellem 12 og 15 timer, men vi har ordnede forhold.

Og så har John Papir, der med egne ord ikke har problemer med at parallelparkere sin 25 meter lange og i totalvægt 60 tons tunge Volvo, som så mange andre inden for transportbranchen også et stort ønske om et forbedret vejnet: Seks-sporede motorveje fra København til Sønderjylland og fra Sønderjylland til Aarhus.

Og også gerne flere kontroller af den tunge trafik i det danske vejnet. Selv mindes han kun at være blevet stoppet af færdselspolitiet en enkelt gang i løbet af de seneste 10 år.

Ikke noget med håndholdt mobilsnak her. John Papir har altid sin øresnegl på, når han kører lastbil. Foto: Carsten B. Grubach
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce