Annonce
Billund

John Ullerup-Hansen stopper som centerleder i Billund Idrætscenter

John Ullerup-Hansen blev ansat som leder af Billund Idrætscenter i 2002. Nu er han stoppet. Arkivfoto
John Ullerup-Hansen stopper som leder af Billund Idrætscenter. Han trænger til nye udfordringer.

Billund: Efter næsten 17 år som centerleder i Billund Idrætscenter har John Ullerup-Hansen indgået en aftale med Billund Kommune om at fratræde sin stilling.

John Ullerup-Hansen har gennem årene sat sit præg på udviklingen af Billund Idrætscenter, der er vokset sammen med Billund by.

- Springcenteret og nu senest kunstgræsbanen er kommet til i et center, der er samlingspunkt for idrætten i Billund og syder af aktivitet fra morgen til sen aften. John Ullerup-Hansen har gennem årene selv igangsat en lang række aktiviteter fra firmafodbold til kommunale aktivitetsdage for at skabe liv i centret på de tidspunkter, hvor foreninger ikke gjorde brug af hallerne. John har været idérig og sat præg på udviklingen af centret, og der er grund til at takke ham for indsatsen, lyder det i en pressemeddelelse fra Rasmus Kaufmann, områdechef for kultur og fritid i Billund Kommune.

John Ullerup-Hansen har også blandt andet været en af de bærende kræfter i det tidligere Kulturelt Samråd og var i flere år med til at arrangere Billund Natten.

Annonce

Nye udfordringer

John Ullerup-Hansen har i den seneste periode været sygemeldt på grund af en brækket ankel. I den periode har cafeteriet og forsyningerne til skoleboden på Billundskolen været lukket.

- Sygemeldingen har givet tid til refleksion og en mulighed for at mærke efter. Jeg har derfor kunnet mærke, at jeg er klar til nye udfordringer, siger John Ullerup-Hansen.

Ny leder skal findes

Jeroen Schotemeijer, der til daglig er leder af Vorbasse Fritidscenter, har været konstitueret som leder i John Ullerup-Hansens fravær, og det fortsætter han med, indtil en ny centerleder er på plads.

- Vi går i gang med processen frem mod at ansætte en ny centerleder hurtigst muligt, og indtil da varetager Jeroen den daglige ledelse sammen med personalet i Billund Idrætscenter, siger Rasmus Kaufmann.

Der vil blive afholdt en afskedsreception for John Ullerup-Hansen i august.

Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce