Annonce
Udland

Johnson: Alle ønsker alt det bedste for Harry og Meghan

Chris Radburn/Reuters

Smilende dronning Elizabeth viste sig søndag offentligt sammen med prins Andrew.

Hele landet ønsker alt det bedste for Harry og Meghan.

Sådan siger den britiske premierminister, Boris Johnson, i en udtalelse til Sky News.

- Som jeg har sagt det tidligere, så er jeg sikker på, at kongefamilien, som har været her i meget lang tid, vil finde en vej fremad, siger Johnson.

Han kommenterer, at prins Harry og hertuginde Meghan ikke længere vil kunne bruge deres royale titler.

Harry og Meghan vil heller ikke længere modtage apanage, som er offentlig støtte, står der i en pressemeddelelse fra Buckingham Palace, det britiske kongehus. Ændringerne træder i kraft fra foråret, oplyses det.

De nye forhold for Harry og Meghan kommer som følge af, at parret i sidste uge meddelte på det sociale medie Instagram, at de vil trække sig fra deres kongelige pligter og søge et mere uafhængigt liv.

Sagen omkring Harry og Meghan kommer, efter at kongefamilien blev kastet ud i en krise omkring prins Andrew i november.

Andrew var blevet kompromitteret af et interview om sine forbindelser til den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein.

Epstein hængte sig i en celle i Manhattan Correctional Center i august, da han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og overgreb på mindreårige.

Dronning Elizabeth viste sig søndag for første gang offentligt sammen med prins Andrew, siden han trak sig tilbage fra officielle royale pligter på ubestemt tid.

Den 93-årige dronning virkede afslappet, da hun søndag ankom til en kirke nær Sandringham - dagen efter, at det var blevet meddelt, at prins Harry og hans hustru ikke længere er arbejdende medlemmer af det britiske kongehus.

Dronning Elizabeth smilede til pressefotografernes kameraer, da hun ankom til kirken.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce