Annonce
Udland

Johnson i sidste tv-duel: Handelsaftale klarer vi efter brexit

Jeff Overs/Bbc/Reuters
Planen er klar fra Boris Johnson: først brexit, så handelsaftale. Det gentog han i tv-duel med Labour-leder.

Storbritannien har tid til at indgå handelsaftaler med både EU og enkeltlande, efter at briterne efter premierminister Boris Johnsons plan forlader unionen 31. januar.

Det slog Johnson fast i en valgdebat på BBC fredag aften med Labour-leder Jeremy Corbyn.

- Vi har rigeligt med tid til at gå ud og opbygge nye partnerskaber om frihandel, ikke bare med EU, men også andre steder i verden, sagde Johnson.

Corbyn og Labour halser efter i meningsmålingerne og var dermed under pres for at levere i debatten, som var den sidste mellem de to, inden briterne går til valg 12. december.

Han skød straks igen mod Johnsons påstand om, at der er fin tid.

Labour-lederen påpegede, at det vil tage regeringen syv år at forhandle en handelsaftale på plads med USA.

Han kaldte Johnsons løfter om brexit for svindel og forudser år "med smertefulde forhandlinger og brudte løfter", hvis Johnson får sin plan gennemført.

Johnson genforhandlede en ny skilsmisseaftale med EU i oktober.

Han har lovet mange gange, at brexit vil ske med ham ved roret og har gjort "get brexit done" til et slogan, der blandt andet henvender sig til de Labour-støtter, som bakkede op om et brexit og nu ønsker det overstået.

Han har flere gange meddelt, at hvis han genvinder magten, så vil han sørge for, at brexit finder sted senest 31. januar.

Og det gjorde han igen i debatten fredag aften.

Til gengæld stod Corbyn og viftede med lækkede regeringsdokumenter fra en fortrolig rapport om brexit. De blev offentliggjort tidligere fredag af Corbyn selv.

Rapporten viser ifølge Corbyn, at der vil blive indført toldkontrol mellem Nordirland og resten af Storbritannien, efter at briterne har forladt EU. Det er i direkte modstrid med Johnsons tidligere meldinger om, at brexit ikke vil skabe nye barrierer.

- Hvad med at premierministeren viser en grad af ærlighed om de aftaler, han i virkeligheden har med Nordirland, sagde Corbyn.

- Det handler om åbenhed.

Johnson kaldte til gengæld dokumenterne "komplet nonsens", og hans kampagnehold mener, at premierministeren klarede Corbyns angreb fint.

En måling foretaget af YouGov kort efter debatten viser ifølge BBC, at Johnson klarede den marginalt bedre end Corbyn.

Premierministeren gjorde det ifølge 52 procent af de adspurgte det bedst, mens 48 procent pegede på Corbyn.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Annonce