Annonce
Udland

Johnson sender kraftig opfordring til støtter før lukketid

Dylan Martinez/Reuters
De konservative og Labour er ude efter de sidste stemmer, kort inden at valgstederne i Storbritannien lukker.
Annonce

Få timer inden valgstederne i Storbritannien lukker, har den konservative leder og premierminister, Boris Johnson, sendt en mail ud til sine støtter, hvor han kraftigt opfordrer dem til at stemme.

- Vores teams på stederne melder om et højt Labour-fremmøde (oppositionspartiet, red.), står der i mailen, der er underskrevet af Johnson.

I emnefeltet bliver alvoren understreget med en rød sirene, skriver The Guardian.

Det Konservative Parti og Boris Johnson opfordrer desuden vælgere til at hive fat i venner og familie.

- Dette valg vil blive afgjort på en håndfuld stemmer. Så sørg for, at du når ud at stemme, og stem konservativt, står der videre i mailen.

Valget om den næste premierminister står mellem Boris Johnson og oppositionsleder Jeremy Corbyn.

Det Konservative Parti stod længe til i sikker stil at få absolut flertal i det britiske parlament.

Partiet har dog tabt en smule luft i de seneste meningsmålinger. Derfor kan de mindre partier også blive afgørende, hvis ingen af de to store får absolut flertal ved britisk valg

Det er heller ikke kun de konservative, der forsøger at høste de sidste stemmer med få timer igen. Også Labour er ude med riven.

På Twitter opfordrer partiet til at banke på naboens dør, skrive det på Instagram og at kontakte alle, der måske har brug for at blive hjulpet frem til deres valgsted.

Valgstederne, der har været åbne siden klokken 8, lukker klokken 23 dansk tid. Samtidig udsender BBC, ITV News og Sky News alle en valgstedsmåling, der er foretaget af analysefirmaet Ipsos Mori.

Lidt efter midnat ventes de første resultater at blive annonceret.

/ritzau/

Link til The Guardians liveblog, hvor den omtalte mail er nævnt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Kolding

Efter borgmesters nej til Eva Kjer: V-profiler undrer sig over indblanding

Annonce