Annonce
Udland

Johnson opfordrer til enhed i tale foran Downing Street

Pool/Reuters
Premierminister holder tale efter besøg på Buckingham Palace og offentliggørelse af endeligt valgresultat.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, opfordrede i en tale foran Downing Street fredag eftermiddag briterne til "at lade en helingsproces" begynde efter en jordskredssejr til hans konservative parti.

Han holdt talen kort efter at have besøgt Buckingham Palace, hvor dronning Elizabeth formelt overgav ham opgaven med at danne en ny regering.

- På mandag vil vi i Westminster danne et nyt parlament, og jeg er stolt over at kunne sige, at nogle medlemmer af vores nye regering - en folkets regering - kommer fra valgkredse, hvor der ikke er valgt en konservativ i 100 år, sagde han og lovede ikke at svigte den tillid, som vælgerne har vist ham og hans parti.

Johnson talte næsten umiddelbart efter, at det endelige valgresultat var blevet offentliggjort. Johnsons konservative parti har 365 pladser i det nye parlament, mens arbejderpartiet Labour har 203 pladser.

Det Skotske Nationalparti fik 48 pladser, og Liberaldemokraterne sikrede sig 11 pladser. Øvrige partier tog de sidste 23 sæder fordelt mellem blandt andet Det Demokratiske Unionistparti, Plaid Cymru og De Grønne. Parlamentet har i alt 650 pladser.

Det største konservative flertal siden Margaret Thatchers valgsejr i 1987 indebærer, at kursen er sat mod et britisk farvel til EU.

Briterne træder efter planen ud af EU 31. januar 2020, hvorefter flere udeståender om blandt andet handel skal forhandles på plads inden udgangen af 2020.

Derfor har Johnson og co. stadig et stort stykke arbejde forude.

Som følge af det dårlige valg har Labour-leder Jeremy Corbyn meddelt sin afgang, selv om han er blevet genvalgt med stort flertal i sin valgkreds i Islington North. Corbyn forbliver i en periode partileder.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Kolding

V og DF vender på en tallerken igen: Bekymring fra borgere får dem til at fravælge konsulenter på resultatløn

Annonce