Annonce
Udland

Johnson ventes på ny at ville suspendere parlamentet

Henry Nicholls/Reuters
Kritikere vil være på stikkerne forud ventet suspendering af parlament. Men Johnsons manøvre er kutyme.

Sidst Boris Johnson forsøgte at suspendere parlamentet, gik det ikke.

Parlamentarikerne råbte op om et attentat på den lovgivende forsamling og et forsøg på egenhændigt at gennemføre brexit, og den britiske højesteret underkendte beslutningen.

Men denne gang skulle det være efter bogen, når Storbritanniens premierminister tirsdag ventes at bede dronning Elizabeth om godkendelse til at suspendere parlamentet frem til 14. oktober - denne gang kun én uge og ikke fem.

Det gør han for at slutte denne parlamentssamling forud for præsentationen af regeringens lovkatalog, der per tradition fremsættes af dronningen i en tale.

Her vil regeringen præsentere planer for sundhedsvæsnet, skoler, kriminalitetsbekæmpelse og økonomien, skriver britiske The Guardian.

Regeringen har selv understreget, at denne suspendering finder sted "i den kortest mulige tidsperiode" inden den officielle genåbning af parlamentet, skriver BBC.

Fremgangsmåden er kutyme og helt efter bogen, fremhæver regeringen selv.

Men efter at den britiske højesteret i september afgjorde, at Johnson ikke kunne suspendere parlamentet i fem uger, vil de fleste nok alligevel have blikket stift rettet mod reaktionerne på denne kortere suspendering.

- Regeringen har studeret følgerne af højesterettens dom - og vil håbe, at en kortere suspendering på få dage i stedet for fem uger vil give færre problemer, skriver BBC's politiske korrespondent Nick Eardley i en analyse.

Eardley påpeger derudover, at det sparer regeringen for en pinlig samtale med kongehuset om igen at arrangere en dronningetale.

Med den nye suspendering vil talen nemlig finde sted samme dato som først planlagt.

Helt problemfri bliver processen dog ikke nødvendigvis, påpeges det i analysen.

- Allerede nu har oppositionspartierne givet udtryk for bekymring, skriver Eardley.

- En kilde har fortalt BBC, at de er bekymrede for, om Johnson forsøger at undvige den ugentlige spørgetime og parlamentarisk kontrol.

Om forsøget på en ny suspendering er udtryk for taktik, ved formentlig kun Johnson selv.

Men at der er gået usædvanligt lang tid siden en dronningetale, kan der ikke være tvivl om.

Normalt finder dronningens tale nemlig sted en gang om året.

Denne gang har der dog ikke været en dronningetale siden 21. juni 2017, og det skyldes, at den tidligere premierminister Theresa May ønskede en to år lang samling, hvor parlamentet kunne fokusere på brexit.

Suspenderingen ses som en af de vigtige skæringsdatoer inden deadline for brexit 31. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce