Annonce
Aabenraa

Jollehavn: Borgmester går med livrem og seler

Campisterne langs vandkanten i Loddenhøj har byggerod uden for teltdøren i denne tid. Foto: Bente Staugaard.
Arbejdet med at etablere en jollehavn ved Loddenhøj er gået i gang. Samtidig skal byrådet tage stilling til, om kommunens bevilling på en million kroner til projektet var lovlig.
Annonce

LODDENHØJ: Da byrådet i Aabenraa bevilligede en million kroner til en jollehavn ved Loddenhøj, lå der en klage over projektet, som havde opsættende virkning. Derfor har den socialdemokratiske byrådsgruppe rejst tvivl om, hvorvidt bevillingen på en million kroner til projektet blev givet på et lovligt grundlag.

Borgmester Thomas Andresen (V) er ikke i tvivl om, at det var lovligt, men eftersom han sidder med ansvaret for, at kommunen kun udbetaler penge, som er bevilliget på lovlig vis, har han sat sagen på dagsordenen for byrådets møde i eftermiddag.

Her skal politikerne så stemme om, hvorvidt, der var hjemmel til at bevillige pengene eller ej.

Fremgangsmåden undrer Erik Uldall Hansen, der er gruppeformand for Socialdemokraterne:

- Det er jo lidt besynderligt, hvis man kan vedtage at noget er lovligt. Enten er det lovligt eller også er det ikke, siger han.

Det spørgsmål lader sig dog ikke helt nemt besvare. Politikernes problem er, at juristerne på rådhuset ikke er helt enige om, hvorvidt kommunens million til jollehavnen blev bevilliget lovligt eller ej.

Derfor er det mest sandsynligt, at de partier, der går ind for jollehavnen, vil stemme ja til, at bevillingen var lovlig, mens modstanderne af jollehavnen vil stemme nej.

Det er Erik Uldall Hansen godt klar over.

- Det er ikke meningen, at vi skal diskutere jollehavnen igen, men der skal være en vis ordentlighed i tingene, siger han.

Brev fra modstanderne

Forud for dagens byrådsmøde har alle byrådsmedlemmer modtaget et brev fra Foreningen Loddenhøj Bevar NaturStranden.

Her opremser foreningen otte punkter, som den mener, at byrådet bør være opmærksom på i forhold til Loddenhøj Jollehavn.

Borgmester Thomas Andresen understreger dog, at brevet og de otte punkter ikke kommer til at indgå i debatten i byrådssalen, eftersom det ikke er selve jollehavnen, der er på dagsordenen.

Annonce

Grønne penge

Borgmester Thomas Andresen understreger også, at det ikke er selve jollehavnen, der igen skal til debat i byrådssalen:

- Det her er ikke et spørgsmål om at være for eller imod jollehavnen. Det er et spørgsmål om jura, siger han.

Socialdemokraterne mener, at bevillingen på en million kroner er ulovlig, fordi den tilbage i 2016 blev givet under forudsætning af, at alle tilladelser var i orden.

Men senere blev den lokalplan, der muliggjorde jollehavnen, erklæret ulovlig i Planklagenævnet.

Byrådet har siden vedtaget en ny lokalplan, og hvert år er bevillingen på en million kroner til Loddenhøj Jollehavn flyttet med fra budget til budget.

Det har byrådet kunnet konstatere hver gang, der har været budgetkontrol. Heraf fremgik, at pengene var bevilliget. Og eftersom budgetkontrollerne er godkendt i byrådet, så har byrådet også godkendt bevillingen til jollelauget, mener den del af sagkundskaben, der siger, at jollelauget har fået pengene på retmæssig vis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce