Annonce
Aabenraa

Jollehavn: DF vendte 180 grader og stemte for

Der er planen, at der sammen med en ny jollehavn ved Loddenhøj også skal etableres et slæbested, hvor folk udefra kan sætte deres både i vandet. Arkivfoto.

Tirsdag ønskede Dansk Folkeparti nærmere undersøgelser af argumenterne imod en jollehavn ved Loddenhøj. Onsdag stemte partiet for projektet. Det skabte irritation ikke mindst hos Socialdemokratiet.

AABENRAA: En firer uden styrmand.

Sådan lød socialdemokraten Erik Uldall Hansens beskrivelse af Dansk Folkepartis fem mand store byrådsgruppe, da byrådet holdt møde onsdag aften.

Tirsdag lød meldingen fra Dansk Folkepartis gruppeformand og viceborgmester, Ejler Schütt, nemlig over for JydskeVestkysten, at partiet på onsdagens byrådsmøde ville stemme sammen med Socialdemokratiet og dermed sende de mange høringssvar, som kommunen har fået, tilbage til fornyet behandling i vækstudvalget.

Han mente nemlig, at der var flere af modstandernes argumenter, der trængte til et nærmere eftersyn.

Men onsdag havde Ejler Schütt skiftet mening, og hele Dansk Folkepartis byrådsgruppe stemte sammen med Venstre og Slesvigsk Parti for, at der nu skal udarbejdes en lokalplan, der gør det muligt at anlægge en jollehavn ved Mølleåens udløb. De tre partier har 18 mandater ud af byrådets 31 og dermed et flertal.

Annonce

Tvist henvist til udvalg

Byrådets behandling af sagen om jollehavnen ved Loddenhøj havde trukket en del af de berørte borgere til byrådssalen onsdag aften.De kunne blandt andet overvære, hvordan sagen til sidst var ved at udarte sig til meget skarpe meningsytringer mellem to medlemmer af vækstudvalget, Jette Julius Kristiansen (DF) og Erik Uldall Hansen (S).

Men den blev hurtigt stoppet af borgmester Thomas Andresen (V):

- Jeg hører ikke nogen nye argumenter. Tag jeres tvist i udvalget, lød det.

Irritation

Stemningsskiftet hos DF's gruppeformand havde tydeligvis udløst en del irritation - ikke mindst hos Erik Uldall Hansen (S), der sammen med Egon Madsen (S) og Michael Christensen (SF) havde forlangt sagen afgjort i byrådet.

- Det sejler da fuldstændigt i DF. De har ikke styr på hverken styrbord eller bagbord, mente Uldall.

- Jollehavnen ved Loddenhøj har aldrig rigtig haft lokal opbakning, og det er en forudsætning for, at det kan blive en succes. Vi kan ikke støtte projektet, da det i den grad skaber splid i området, tilføjede han.

Uldall sagde flere gange, at de 111 høringssvar, der indløb, da kommunen indkaldte ideer og kommentarer forud for arbejdet med den egentlige lokalplan, ikke er blevet behandlet med ordentlighed, og det ordvalg faldt ikke i god jord hos flere af dem, der er tilhængere af en jollehavn ved Loddenhøj.

Tilføjelser fra DF

Da Ejler Schütt fik ordet, fastholdt han, at DF slet ikke har ændret holdning til jollehavnen.

- Men det er rigtigt, at vi sagde i går at vi ville have sagen undersøgt nærmere, fordi nogen har sagt, at illustrationerne af jollehavnen er vildledende og ikke holder stik. Men nu har jeg snakket med formanden for jollehavnen og fundet ud af, at det er det pureste opspind, lød for forklaringen fra Ejler Schütt.

Dansk Folkeparti havde et par tilføjelser til forslaget om at gå i gang med lokalplanen, og de tilføjelser kunne både Slesvigsk Parti og Venstre tilslutte sig.

Partiet fik blandt andet ført til protokols, at jollehavnen skal se ud som vist på jollelaugets tegning, når den engang er færdig. Molen skal laves af natursten og ikke af beton. Der skal etableres en sydvendt strand, og Mølleåens udløb må ikke generes af jollehavnen.

Både Jens Bundgaard Nielsen fra Enhedslisten og Rasmus Elkjær Larsen fra De Konservative udtrykte bekymring, når det gælder jollehavnens indflydelse på miljøet ved Loddenhøj Strand.

Fristen udløber

Loddenhøj Jollelaug, der står bag projektet, har en tilladelse fra Kystdirektoratet til at etablere havnen, men det kræver, at den er færdigetableret til september næste år. Derefter udløber tilladelsen.

Den kendsgerning blev brugt af både modstandere og tilhængere undervejs i den heftige diskussion på byrådets møde.

- Den eneste grund til, at man gerne vil have lokalplanen udsat, er, at man dermed kan forpurre projektet. Et det måske ordentlighed? spurgte Philip Tietje (V), der er formand for vækstudvalget.

- Det her handler også om tilladelsen fra Kystdirektoratet, erkendte Ejler Schütt.

Dorrit Knudsen (S) mente ikke, at det er en sober tilgang til de mange høringssvar.

- Ejler Schütt går altså ind for placeringen, fordi det er den, der er givet tilladelse til, konstaterede hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce