Annonce
Aabenraa

Jollehavnen er for længst færdig, men: Jollelaug må begynde forfra med at søge tilladelse

Det trækker ud med Kystdirektoratets beslutning omkring jollehavnen ved Loddenhøj. Både jolleejere og kommune må vente en måneds tid endnu. Foto: Ludvig Dittmann
Kystdirektoratet er ved at granske placeringen af Loddenhøj Jollehavn nærmere, og det tager tid. Til august kan Loddenhøj Jollehavn formentlig indsende en ny ansøgning om tilladelse til den jollehavn, der har eksisteret siden sommeren 2020.

LODDENHØJ: Sommeren er på sit højeste, og det samme er aktiviteterne ved de danske kyster, men bådejerne i jollehavnen ved Loddenhøj befinder sig i lidt af et juridisk ingenmandsland.

Det er nemlig stadig uklart, hvorvidt jollehavnen, der er underkendt af to klagenævn, kan blive lovliggjort igen.

Foreløbig venter alle på Kystdirektoratet, som tilbage i februar, fik at vide, at det var ulovligt, da direktoratet to år tidligere havde forlænget tilladelsen til at etablere en jollehavn ved Loddenhøj. Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at Kystdirektoratet i forbindelse med tilladelsen skulle have lavet en ny VVM-screening - det vil sige en undersøgelse af jollehavnens indvirkning på miljøet.

Annonce

Selv om der er gået nogle måneder siden da, har Kystdirektoratet endnu ikke afgjort, hvad der skal gøres ved den sag.

- Det tager lidt længere tid, end jeg tidligere har meldt ud. Vi vil nemlig gennemgå samtlige processer denne gang, så vi er sikre på ikke at blive underkendt én gang til, siger områdechef Hans Erik Cutoi-Toft fra Kystdirektoratet.

Han oplyser, at der først kan ske noget, når han igen er tilbage fra ferie i begyndelsen af august.

Ny ansøgning

Carsten Lau Kjærgaard, der er formand for Loddenhøj Jollelaug, har også været i kontakt med Kystdirektoratet, og fået besked på, at der først sker nogen hen midt i august.

- Beskeden er, at vi skal lave en helt ny ansøgning, og at vi i august vil få tilsendt en vejledning i, hvilke krav, der er til ansøgningen. Vi har også tænkt os at søge noget rådgivning for at få ansøgningen udfyldt korrekt. Men egentlig er det jo helt enkelt at beskrive jollehavnen, for den er der jo allerede, siger formanden.

Det kan med andre ord trække ud med at få den endelige tilladelse hos Kystdirektoratet. Når den så er i hus, er der stadig en mulighed for, at den bliver påklaget af nogle af jollehavnens modstandere, og derefter underkendt i klagenævnet.

Annonce

Kun en parkeringsplads

Hos Aabenraa Kommune venter man også spændt på, hvad Kystdirektoratet foretager sig,

Kommunen har nemlig fået underkendt den lokalplan, der muliggør en jollehavn i Planklagenævnet, og står overfor en beslutning om, hvordan den situation skal tackles.

- Vi har en frist på tre måneder til at afgøre, om vi skal lægge sag an mod Planklagenævnet. Men vi har fået udarbejdet et notat, der siger, at det vil vi ikke få noget ud af, siger Philip Tietje (V), der er formand for kommunens vækstudvalg for land og by.

Modstand mod jollehavn

Det er blandt andet foreningen Bevar Loddenhøj Naturstrand og Danmarks Naturfredningsforening, der har klaget over placeringen af den nye jollehavn ved stranden i Loddenhøj.

På baggrund af klagerne er kommunens lokalplan for området kendt ulovlig af Planklagenævnet, mens Kystdirektoratets forlængelse af tilladelsen til at etablere jollehavnen er kendt ulovlig i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Samme notat slår fast, at Aabenraa Kommune slet ikke har noget at sige på søterritoriet. Det er alene Kystdirektoratet, der kan afgøre, om det må ligge en jollehavn på det pågældende sted. Dermed er kommunens indflydelse reduceret til at handle om den parkeringsplads, der blev anlagt i tilknytning til jollehavnen.

Annonce

Vi har lært noget

Hvad der skal ske med parkeringspladsen kan kommunen dog ikke træffe nogen afgørelse om, før Kystdirektoratet er klar med en ny tilladelse til den jollehavn, der allerede ligger der.

Med andre ord kan der gå lidt tid, inden den sag kan ryddes af kommunens skrivebord.

- Som politiker kan jeg selvfølgelig ikke være tilfreds med den tilstand, der er nu, siger Philip Tietje med henvisning til, at kommunens nyeste havn er underkendt af hele to forskellige klagenævn.

- Men så længe, der arbejdes på en lovliggørelse af jollehavnen, må det være tilladt for bådejerne at bruge den, understreger han.

- Hele denne her sag omkring jollehavnen, har vi helt klart lært noget af, tilføjer han.


Beskeden er, at vi skal lave en helt ny ansøgning, og at vi i august vil få tilsendt en vejledning i, hvilke krav, der er til ansøgningen. Vi har også tænkt os at søge noget rådgivning for at få ansøgningen udfyldt korrekt.

Carsten Lau Kjærgaard, formand for Loddenhøj Jollelaug.
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Opråb til forældre fra bekymret far: - Jeres børns hurtige knallerter er livsfarlige

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Venstrepolitiker og chef på flyvestationen får skarp kritik af Arbejdstilsynet: Mobber og skaber frygt

Sønderborg For abonnenter

Politimand frygtede for sit liv: Bosnisk pistolmand kan vende retur til Danmark om seks år

Varde

Hotel lever takket være opbakning: Men borgere taber penge, fordi folkeejet anpartsselskab er sendt til tvangsopløsning

Billund

Davidsen i Billund lukker: Vi har ikke udsigt til at skabe en lønsom forretning i Billund

Livsstil

Du kan opleve DM i Kolding: Her skal klatrene kæmpe om medaljer uden sikkerhedsnet

Varde For abonnenter

80-årige Flemming mister stort beløb på, at hotellet i hjembyen overlever: - Jeg låner stadig penge ud til gode projekter

Aabenraa

Har du set det? 100-årig kiosk på gågaden er blevet frisket op

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg For abonnenter

Kendt værtshus i Østerbyen går konkurs: Men der er stadig dans og kolde pilsnere i hytten

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Sønderborg

Voldsomt vejr vinder over færgerne: Alslinjen aflyser alligevel flere afgange

Vejen For abonnenter

Stormøde i kriseramt klub: Erhvervsmand vil samle opbakning til at genrejse klubben

Sydjylland

Glemsomme syd- og sønderjyder hjælper tyvene med at begå indbrud: Politiet opfordrer til at huske at låse døre og lukke vinduer

Annonce