Annonce
Kultur

Jonah Blacksmith kommer til Fredericia

Brødrene Simon og Thomas Alstrup er frontfigurer i Jonah Blacksmith, der også har fredericianeren Søren Bigum som bandmedlem. PR-foto
Det succesfulde band kommer forbi Fredericia 23. oktober i forbindelse med en Danmarksturne.
Annonce

Fredericia: Bandet Jonah Blacksmith kommer til Fredericia og giver koncert i Tøjhuset 23. oktober.

Det oplyser spillestedet i en pressemeddelelse. De fleste medlemmer af bandet har rødder i Thy, men Fredericia-drengen Søren Bigum er også med syvmandsensemblet, som kommer til fæstningsbyen på en Danmarksturne.

- Jonah Blacksmith har for længst slået sit navn fast som et af Danmarks bedste liveacts. Det vidner et stadig voksende og loyalt publikum om. De er, ligesom det længe har været tilfældet blandt den brede anmelderskare, svært begejstret for bandets varme nærvær, uforfalsket spilleglæde og fængende, vedkommende sange, der ofte afsøger klassiske livstemaer, kredsende om det nære, kærligheden og frygten for at miste den. “Kompromisløs”, “Det smukkest tænkelige budskab” og “Nordvestjysk verdensklasseband” er blot nogle af de mange superlativer, der bliver brugt af såvel folk og anmeldere, når snakken falder på bandet fra Thy, står der i pressemeddelelsen.

Annonce

Fortættet vildskab

Forsanger Simon Alstrup glæder sig til at besøge Tøjhuset.

- Spillestederne byder, med dets stående publikum, op til en ganske særlig, fortættet stemning og vildskab, og ofte føles det nærmest som om afstanden mellem publikum og band opløses helt. Vi glæder os vildt meget til at spille klubjobs igen! udtaler han.

For bandet sluttede 2019 med en liveoptræden i Året Der Gik på DR og udgivelse af Monster, som er første-singlen til det kommende album.

- Jonah Blacksmith har hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. Og disse mennesker er, ud over brødrene Thomas og Simon Alstrup, fætteren Lasse Alstrup, samt Søren Bigum, Jon Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard, lyder det i pressemeddelelsen.

Billetter kan købes via Tøjhusets hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce