Annonce
Varde

Jonna Buch er tilfreds, selv om Lotte Rod fik næsten dobbelt så mange stemmer

Lotte Rod er næsten lokal i Varde-området. Arkivfoto
Lotte Rod slog den radikale kandidat i Varde Kredsen, Jonna Buch Andersen. Lotte Rod er nu også på hjemmebane i Vestjylland.

Agerbæk: - Jeg er glad for, at Lotte fik så godt et valg.

Jonna Buch Andersen fra Agerbæk stiller for anden gang op til valget for Det Radikale Venstre i Varde Kommune. Hun fik 115 personlige stemmer og blev dermed slået af Lotte Rod, der fik 218 stemmer. Lotte Rod er nu også næsten på hjemmebane i Varde Kredsen, da hendes mor bor i Øse. Lotte Rod er Det Radikale Venstres spidskandidat i Sydjyllands Storkreds.

Jonna Buch Andersen, 59 år, lever da også en travl tilværelse. Hun er socialrådgiver i familieafdelingen i Esbjerg Kommune på fuld tid og driver med sin mand et økologisk landbrug i Agerbæk.

Hun noterer sig med glæde, at Det Radikale Venstre fik et godt valg i Varde Kommune. Partiet gik frem med 2,1 procentpoint.

- Jeg tror, at fremgangen skyldes, at der er mere fokus på klima, og at flere ønsker en anden udlændingepolitik, siger Jonna Buch Andersen i telefonen, mens hun torsdag var ude at pille valgplakater ned.

Den lokale kandidat, Jonna Buch Andersen, er glad for Lotte Rods antal stemmer i Varde Kredsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Team Esbjerg For abonnenter

Så længe må Team Esbjerg undvære sin største stjerne: Status på Estavana Polmans knæskade

Annonce