Annonce
Esbjerg

Jordens sødeste menneske har succes med egen makeup-klinik

24-årige Michelle Dreier fra Hviding har haft succes med sit firma Skön by Dreier, der primært beskæftiger sig med permanent makeup. Foto: Martin Ravn

24-årige Michelle Dreier fra Hviding har succes med sin nystartede skønhedsklinik Skön by Dreier, der specialiserer sig i permanent makeup.

Hviding: For makeupartist Michelle Dreier er det gået langt bedre end forventet, siden hun 1. oktober åbnede sin virksomhed Skön by Dreier.

Skridtet var stort, efter hun i mange år havde leget med tanken mens hun havde arbejdet i tøjbutik og som personlig hjælper, men da først det afgørende skub kom, gik det stærkt, og Michelle Dreier forklarer, hvordan hun primært beskæftiger sig med permanent makeup, hvilket vil sige behandlinger i ansigtet med især øjenbryn, mens kunderne både er mænd og kvinder.

- Jeg havde regnet med, at jeg måske i starten ville have én kunde om ugen, men i den første måned har der været omkring to om dagen, siger Michelle Dreier, der er blevet lært op af den dygtige, danske makeupartist inden for permanent makeup, Aleksandra Kjærsfeldt.

- Jeg havde vidst i mange år, at det var dette jeg skulle lave, men jeg skulle først tage mig sammen til at tage skridtet. Aleksandra Kjærsfeldt er den eneste herhjemme, der har været med til VM i makeup, og da hun sagde, at jeg var et naturtalent, vidste jeg, at det var nu, siger Michelle Dreier, der altid har elsket at gøre meget ud af sig selv, og som har fået boostet selvtilliden ved, at veninderne altid har fået hende til at lægge deres makeup

Facebook og instagram

Firmaet Skön by Dreier slog dørene op på Ribevej 10 i udkanten af Hviding 1. oktober.Man kan få flere info om skønhedsklinikken på både facebook og instagram ved at søge på SKÖN by dreier.

Der skal flere behandlinger til, når der med permanent makeup skal laves øjenbryn, som der her bliver gjort på Dorte Petersen fra Gram, der kun har roser til overs for behandlingen hos Michelle Dreier. Foto: Martin Ravn

At 24-årige Michelle Dreier har haft godt gang i butikken har betydet en særdeles travl hverdag, fordi hun også har to små piger på et og to år, ligesom hun også bruger en del tid på fitness.

Klinikken ligger i en tilbygning til hjemmet i Hviding, og en af kunderne er 50-årige Dorte Petersen fra Gram, der får lavet øjenbryn, mens datteren Sarah er med for at støtte sin mor i beslutningen om at få lavet permanent makeup.

- Det var faktisk min datter, der anbefalede mig at få det lavet, fordi jeg ikke havde så meget øjenbryn, siger Dorte Petersen og forklarer, at det også var datteren, der satte en aftale op med Michelle Dreier, selv om hendes mand var imod det i starten.

- Jeg tror han havde forestillet sig noget helt andet. Måske han havde troet, det ville blive noget, der lignede en skovsnegl, men nu kan han faktisk godt lide det, siger Dorte Petersen, der sender noget af en anbefaling afsted mod Michelle Dreier.

- Ud over, at hun er dygtig, så er hun bare jordens sødeste menneske, siger Dorte Petersen, der i stolen er i gang med den anden behandling af sine bryn.

Skön by Dreier er en ny skønhedssalon, der ligger ved Michelle Dreier hjem i Hviding. Foto: Martin Ravn

Dygtiggøre

Planerne er mange for Skön by Dreier, men indtil videre er permanent makeup og øjenbryn noget nær det eneste, Michelle Dreier laver på nuværende tidspunkt, selvom der på hendes prisliste også nævnes flere typer af voksbehandlinger.

- Jeg har sagt nej til nogle kunder, fordi de ville have lavet noget, jeg ikke kunne stå inde for, siger Michelle Dreier og forklarer, hvordan der ligger en klar linje bag afvisninger af enkelte kunders ønsker.

- I det nye år vil jeg også kunne tilbyde hudpleje og få flere ting på menuen, men lige nu handler det om at dygtiggøre sig, og koncentrere sig om én ting ad gangen, siger Michelle Dreier.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Konservativ politiker behandler ansøgninger fra sin egen arbejdsplads: Men han er ikke inhabil, siger kommunal chefjurist

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ruin til salg er endt i hårdknude: Alle sender aben videre

Varde For abonnenter

Økonomimand og hestepige: Lasse og Annika får hver deres drøm opfyldt i fælles hestevirksomhed

Esbjerg For abonnenter

Brintfabrik til 7,5 milliarder kroner med 300 nye job ved Esbjerg er i fare: Investor efterlyser mere vedvarende energi

Kolding

Indbrud i industriområde: Tyve stjal kabeltromler for 2500 kroner

Kommuner tør ikke bygge vindmøller: V og K vil have Folketinget på banen

Aabenraa For abonnenter

Jan-Evan klagede over en ubrugelig protese - men kommunen sagde nej: Han måtte forlade politiet efter 38 år

Markedet for plantebaserede fødevarer skal vindes på smag: Plantekompagniet etablerer produktion for at kunne udvikle nye produkter

Sønderborg

Brodrømmen over Als Fjord står på begrænset støtte

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Vejen

18-årig bilist var påvirket: 24 gram hash dukkede op under visitation

Sydjylland For abonnenter

Kæmpe millionbeløb er på spil: Alliancer i hele landsdelen står på spring for at få fingrene i nye klimaskoler - men ingen ved præcis, hvad de skal kunne

Billund

Kattens Værns internat er Billunds nye udflugtssted - og med lidt til hunde

Annonce