Annonce
Debat

Jordens undergang - folkeoplysning eller hjernevask?

Klima: En samtale mellem klimaskeptikeren (KS) og klimaforkæmperen (KF).

KS: Hvad skal vi gøre for at rede vores kære jord, som ifølge nogle klimaforkæmpere højest har to generationers levetid tilbage?

KF: Vi kan jo starte med at leve op til FN's klimamål udtrykt i Parisaftalen.

KS: Under en TV-debat blev Bjørn Lomborg spurgt af værten Clement Kjersgaard: Hvis nu alle lande lever op til Parisaftalen om CO2-udledning, hvilken forskel vil det så gøre? Meget lidt, svarede han – FN's klimapanel konkluderer selv, at så ville vi have løst en pct. af problemet. Selv de argeste klimaforkæmpere i studiet gav ham ret. Så hvad gør vi nu?

KF: Ja, så må vi jo gøre mere.

KS: Hvem er vi?

KF: Det er os alle sammen. Jordens befolkning har et fælles ansvar.

KS: Hvordan vil du få Indien, Kina, Pakistan, USA, Østeuropa, de arabiske lande, Afrika, Sydamerika og befolkninger i andre fattigere lande til at tænke bæredygtighed og undgå CO2-udslip, når mange af disse nævnte landes befolkninger kæmper en daglig kamp for at nå op på samme levestandard som vi i Vesten?

KF: Vi skal gå forrest med gode eksempler og vise resten af verden at vi tager problemet alvorligt.

KS: Hvordan?

KF: Vi skal spise langt mindre oksekød, vi skal beskatte virksomhedernes CO2-udslip i højere grad, vi skal tage cyklen og toget, når vi rejser, vi skal lægge større afgifter på flyrejser, vi skal skifte vores bilpark ud til El-biler, der er en lang række ting vi kan gøre.

KS: Flytter vi så ikke bare virksomhederne og produktionen af fødevarer til andre lande, som sviner endnu mere end os? CO2 kender jo ikke til landegrænser.

KF: Det kommer der en god løsning på i morgen.

KS: Tak

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce