Annonce
Esbjerg

Jordfordeling på plads: Naturperle på Mandø bliver nu til virkelighed

Storspoven og andre vadehavsfugle får bedre forhold på Mandø, idet 150 hektar, primært på øens nordlige del, er opkøbt af Den Danske Naturfond, der indenfor det seneste år har opkøbt jord for 12 mio. kr. Foto: Torben Andersen

Brikkerne er lagt i et omfattende naturpuslespil. Det betyder, at en omfattende jordfordeling er på plads, så naturarealet på Mandø øges til i alt 175 ha. Dermed bliver der bedre plads til øens unikke natur og fugleliv med øget mulighed for at styrke lokalsamfundet og udvikle bæredygtig turisme.

Mandø: For godt et år siden offentliggjorde Den Danske Naturfond sine planer om et stort naturprojekt på Mandø, der er et af landets vigtigste fugleområder med millioner af trækfugle og ynglende arter som stor kobbersneppe, klyde, brushane, vibe og rødben.

På forhånd var der lagt op til et enormt puslespil i forhold til at få mandøboernes jordlodder til at skifte hænder, men nu skulle jordfordelingen være på plads, hvilket betyder bedre muligheder for både dyr og landmænd, og det glæder Den Danske Naturfond, at det hele er forløbet hurtigere end ventet.

I tæt dialog med mandøboerne er flere hundrede marker og jordlodder travet i gennem og diskuteret, og mange har det senest år byttet hænder. Det munder nu ud i, at hele 127 ha jord kan indgå i et nyt naturprojekt. Med de arealer, der allerede er udlagt til natur, skabes et samlet naturareal på over 175 ha. inden for Mandøs diger, mens landbrugsarealer er blevet samlet, så lokale landmænd får mulighed for en bedre drift.

- På trods af et stort puslespil med mange involverede er jordfordelingen gået godt. Mange mennesker, ikke mindst lodsejerne på Mandø, har taget positivt imod vores projekt. På kun lidt over et år er der indgået mange svære aftaler, der ikke alene dækker opkøb fra fondens side, men også køb og salg indbyrdes blandt lodsejerne, siger formand for Den Danske Naturfond, Lauritz B. Holm-Nielsen.

Annonce

Budget på 20-25 mio. kr.

Den Danske Naturfond, Esbjerg Kommune, Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen er alle en part af det projekt, der gennem naturgenopretning og naturforbedringer skabe bedre forhold for ynglende og trækkende fugle.Den Danske Naturfond betaler ca. 12 mio. kr. for køb af jord på Mandø. Hertil kommer den efterfølgende naturgenopretning og investeringer i bedre formidling af naturværdierne og flere faciliteter for besøgende. Det samlede budget forventes dermed at være på 20-25 mio. kr.

Naturfonden erhverver arealer for at udvikle større engområder, der skal afgræsses, og hvor der kan komme mere naturlig vandstand på arealerne. Forstyrrelser skal undgås, og der skal sikres en optimal naturpleje, samtidig med at borgere og besøgende vil kunne betragte fugle og natur fra hensigtsmæssigt placerede observationssteder.

Første milepæl nået

Den samlede økonomi for Den Danske Naturfonds opkøb på Mandø er på ca. 12 mio. kr., og miljøchef hos Esbjerg Kommune, Christina Føns, forklarer, at pengene er brugt til at købe jord, og at det efterfølgende er mandøboerne selv, der har købt sig til jord på fastlandet.

- Denne jordfordeling nu på plads, men fonden har samtidig tilkendegivet, at hvis nogen efterfølgende ønsker at skille sig af med jord på Mandø, så er man åbne for det, siger Christina Føns og forklarer, at papirarbejdet og formaliteterne omkring alle aftaler falder endeligt på plads den 1. februar 2018, hvor al jord skifter ejer.

Den nyslåede borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, glæder sig over, at naturprojektet på Mandø nu bliver en realitet:

- Den første store milepæl er nu nået i arbejdet mod at styrke Mandøs fremtid til gavn for øens beboere, natur, erhvervsudvikling og bæredygtig turisme, siger han.

På tegnebrættet skal der nu også slås streger til et nyt stinet, som vil forbinde naturprojektet og de øvrige attraktioner på Mandø, så besøgende både kan nyde den genskabte natur, de lokale historier og kulturen, og derved øges også Mandøs potentiale som turistdestination, forklarer formand for Nationalpark Vadehavet, Janne J. Liburd.

- Projektet vil styrke den bæredygtige udvikling af turisterhvervet og udvikle øens potentiale som attraktion. Formidlingen af Mandøs natur og placeringen i verdensarven Vadehavet bliver også en del af det fremtidige projekt, siger Janne J. Liburd.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce