Annonce
Sport

José Mourinho får sit eget tv-program i Rusland

José Mourinho går fra fyring i Manchester United til eget program på russisk tv. (Arkivfoto)

Russerne kan fremover tænde for tv'et og se José Mourinho analysere kampene i Champions League.

Fodboldmanageren José Mourinho er godt tv.

Det mener i hvert fald den russiske tv-station RT, der har givet portugiseren sit eget fodboldprogram i forbindelse med knockoutkampene i Champions League.

Fra 7. marts vil programmet "På sidelinjen med José Mourinho" løbe over skærmene i Rusland.

Her vil Mourinho analysere kampene. Han arbejdede også som ekspert på den statsstyrede tv-kanal under VM i Rusland.

- Jeg skal tale om fodbold på RT. Hvad troede I ellers, jeg skulle lave? siger han til RT Sports Twitter-profil.

José Mourinho har stået uden arbejde, siden han blev fyret af Manchester United i december.

Tidligere har han stået i spidsen for FC Porto, Chelsea, Inter og Real Madrid.

Listen over Mourinhos meritter som træner er lang. Gennem karrieren har han blandt andet vundet mesterskaber i Premier League, Serie A og Primera Division.

Det er også blevet til to Champions League-titler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Annonce