Annonce
Sport

Joshua bokser sig til revanche i titelbrag i sværvægt

Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Anthony Joshua fik revanche mod Andy Ruiz Jr., da han pointsejrede i boksebraget i Saudi-Arabien.

Den britiske bokser Anthony Joshua kan igen kalde sig verdensmester i sværvægtsboksning.

Sent lørdag dansk tid slog den 30-årige brite til i det stort anlagte revanchebrag mellem ham og mexicansk-amerikanske Andy Ruiz Jr.

Kampen i Saudi-Arabien gjaldt sværvægtstitlen i de store forbund WBA, IBF og WBO, mens der også var en IBO-titel på spil.

Anthony Joshua vandt kampen på point med de tre dommerstemmer 118-110, 118-110 og 119-109 efter de 12 omgange.

Dermed fik Joshua revanche for nederlaget 1. juni, da Andy Ruiz Jr. rystede det meste af bokseverdenen med sin sejr på teknisk knockout i syvende omgang.

Inden det nederlag sad Joshua på VM-bælterne i bokseforbundene, og få dage efter nederlaget meddelte Joshuas promotor, at aftalen om en revanchekamp i kontrakten var aktiveret.

I modsætning til den første kamp formåede Joshua denne gang at holde Ruiz på afstand i kraft af sin længere rækkevidde. Britens fodarbejde var ifølge The Guardian også forbedret.

Ruiz var farlig, hver eneste gang han kom ind på kroppen af sin højere og mere atletiske modstander, men det lykkedes ham kun sjældent.

Anthony Joshua var ekstatisk efter at have generobret sværvægtstronen.

- Første gang var så god, at jeg var nødt til at gøre det to gange, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den klare sejr tilskriver han en ændret tilgang til sin modstander efter nederlaget i juni.

- Jeg er vant til at knockoute modstandere, og sidste gang indså jeg, at selv om jeg gjorde ham skade, så blev jeg fanget, når jeg kom tæt på. Ingen undskyldninger, men jeg sagde til mig selv, at det skal jeg rette op på, siger Joshua.

- Det drejer sig om at ramme og ikke selv blive ramt.

Andy Ruiz erkendte efter nederlaget, at Joshua simpelthen var bedre.

- Det var hans aften, sagde han.

Samtidig opfordrede han Joshua til give ham en revanchekamp. Og det er briten åbenbart indstillet på.

- Vi vil gøre det en tredje gang, sagde Joshua ifølge Reuters.

Ruiz skulle egentlig slet ikke have bokset den første kamp, men han blev i juni indkaldt som erstatning for Jarrell Miller, der oprindeligt var udpeget som Joshuas modstander.

Det skyldtes, at Miller måtte trække sig efter at have afleveret en positiv dopingprøve, og så sprang Ruiz til efter fem ugers forberedelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Kolding

Se video: Hør Danfoss-par fortælle om lukningen og planer for fremtiden

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Annonce