Annonce
Varde

Jubel: Datacentrenes fald tager højspændingsmasterne i Næsbjerg med sig

Det er 150 kilovolt luftledningen mellem Lykkegaard og Karlsgårde, om Energinet tager ned i 2023. Og da den ikke skal erstattes af et 150 kilovolt jordkabel, så kan Varde Kommune allerede nu lave en lokalplan for byggegrunde i Næsbjerg, hvor ledningen i dag går. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Energinet vil i 2023 pille den nuværende 150 kilovolt luftledning ned fra Lykkegård til Karlsgårde. Derved kan Varde Kommune allerede nu gå i gang med at planlægge ny byggegrunde i Næsbjerg. Målet er, at de første grunde er klar i 2021.

Næsbjerg: I et årti har Næsbjerg kæmpet for at få fjernet den nuværende 150 kilovolt luftledning, der skærer gennem byens vestlige del. Ledningen har langt den dæmper på udviklingen i en af Varde Kommunes hurtigst voksende byer. Det var planlagt, at den skulle nedtages og erstattes af et 150 kilovolt jordkabel i 2025-27.

Men allerede i 2023 tager Energinet ledningen ned. Det vil ske umiddelbart efter, at den nye 400 kilovolt højspændingsledning mellem Idomlund ved Holstebro og Endrup er taget i brug.

- Vi har fundet ud af, at vi kan undvære den gamle ledning i Næsbjerg. Der skal ikke kabler i jorden, da vi faktisk ikke har behov for ledningen, siger direktør Henrik Riis fra Energinet Transmission.

At Energinet kan fremskynde nedtagningen af 150 kilovolt ledningen, der går fra Lykkegård ved Esbjerg til Karlsgårde, skyldes ifølge Henrik Riis, at blandt andet Facebooks datacenter i Esbjerg Kommune faldt til jorden.

Annonce
Næsbjerg boomer i disse år, hvorfor der kun er få grunde tilbage i byen. Og nye grunde har været forhindret på grund af 150 kilovolt luftledningen, som nu tages ned i 2023. Og det glæder i den grad Finn Ladegaard, formand for Næsbjerg Sogns Borgerforening. Arkivfoto: John Randeris

Dagens bedste nyhed

Næsbjerg med Finn Ladegaard, formand for Næsbjerg Sogns Borgerforening, har sammen med Troels Lorenzen og byrådsmedlem Ingvard Ladefoged (S) kæmpet en lang kamp for nedtagningen, da højspændingsledningen ligger i vejen for en udstykning af nye grunde på jord, som Varde Kommune har købt.

- Det er jeg glad for at høre. Nu vil vi lægge pres på kommunen for af få lavet en lokalplan, så kan vi komme i gang med en udstykning, siger Finn Ladegaard.

Pres er dog næppe nødvendigt, da borgmester Erik Buhl (V) er klar med en frisk udmelding.

- Jeg håber, de første byggegrunde kan være klar i 2021. Midt i alle ulykker er det her dagens bedste nyhed, siger Erik Buhl med tanke på 400 kilovolt højspændingsledningen, som opføres cirka 700 meter vest for Næsbjerg.

Han glæder sig over de nye vinde fra Energinet. Og det forhold, at der ikke skal tages hensyn til en kabellægning, betyder, at noget af området kan bebygges, når folk ved, at den gamle ledning tages ned i 2023.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce