Annonce
Indland

Jubel hos Landdistrikternes Fællesråd: Unge voksnes flytning til yderkommuner giver håb

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, håber, at den nye rapport vil give anledning til eftertanke hos virksomheder, medier, uddannelsesinstirutioner og kreditgivere. Arkivfoto: Morten Stricker

En ny rapport fra Aalborg Universitet viser, at unge voksne i aldersgruppen 25-39 år flytter fra de større byer og ud i yder- og landkommuner. Det vækker glæde hos Landdistrikternes Fællesråd. Her håber formanden, at udviklingen vil sprede sig til flere aldersgrupper.

En modurbanisering er igang, og særligt aldersgruppen 25-39 år flytter væk fra de større byer og ud i yder- og landkommuner. Det konkluderer en ny rapport fra Aalborg Universitet, som forskerne Hans Thor Andersen og Helle Nørgaard står bag.

Forskernes undersøgelse vækker glæde hos Landdistrikternes Fællesråd.

- Det er en konklusion, som giver jubel hos os. Vi fornemmer selv en modstrøm til urbaniseringen, når vi er ude i landet. Nu ser vi så sort på hvidt, at der er flere som flytter fra de større byer til yderkommunerne. Det giver håb og tro på, at det er noget vi også vil se fremadrettet og måske endda i endnu større stil, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Han mener, det er særligt positivt, at de netop er de unge mellem 25-39 år, som hellere vil bo i yder- og landkommuner end i de større byer.

- Det er en aldersgruppe, som er færdige med deres uddannelse og skal til at stifte familie. Det er folk, som er i den arbejdsdygtige alder og giver liv til lokalsamfundet. De er ekstra eftertragtede, og trods at uddannelserne er så centrerede, lykkedes det alligevel at trække dem væk fra byen. Det betyder både, at virksomhederne kan finde de medarbejdere, de har behov for, men også, at der er basis for at kommunerne opretholder de borgernære servicetilbud, siger Steffen Damsgaard.

Annonce

- Sæt turbo på

Formanden mener, udflytningen af statslige arbejdspladser og en mere nuanceret omtale af land- og yderkommunerne er nogle af forklaringerne på den stigende bosætning uden for de større byer.

- De initiativer, der været for at skabe et land i balance har helt sikkert sammen med kommunernes initiativer en afgørende rolle. Der er også en mindre negativ diskurs i de landsdækkende medier om land- og yderkommuner, som før blev omtalt som den rådne banan og udkantsdanmark, siger Steffen Damsgaard.

Kan yderkommunerne så læne sig lidt tilbage nu, hvor det viser sig, at flere og flere unge voksne flytter dertil?

- Overhovedet ikke. Det her er ingen hvilen på laurbærene. Land- og yderkommunerne skal fortsat gøre sig attraktive i forhold til erhverv, job og bosætning. De skal slå på de styrker har. Det her er bare en anledning til at sætte ekstra turbo på de initiativer, kommunerne har i gang. Der er også områder, som ikke er lykkedes med at få vendt kurven, så der er flere tilflyttere end fraflyttere. Men de overordnede tal peger på, at det er noget, der er værd at kæmpe for, siger formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce