Annonce
Vejen

Jubel hos vikinger i Jels: 21.738 tilskuere så Ringguldet

Søndag aften var der igen stående ovationer til vikingerne i Jels, som satte punktum for fortællingen om Ringguldet. Foto: Martin Ravn
For tredje år i træk passerede billetsalget hos Jels-vikingerne de magiske 20.000. Næste sommer handler det om Krakes Kæmper.

Jels: De tør knap tro på det i vikingelejren i Jels, men tilskuertallene er ved at cementere sig på den rigtige side af de magiske 20.000.

Sent søndag aften sluttede årets forestilling om Ringguldet. Med 1.459 solgte billetter var der reelt udsolgt, og dermed nåede det samlede tilskuertal op på 21.738. Det er ikke helt oppe i rekordhøjderne fra 2018 – men bedre end i 2017. Og det til trods for det omskiftelige vejr.

Men nu er der altså et hattrick med mere end 20.000 solgte billetter.

Annonce

Billetsalg 2020

Gæsterne kan således også næste år forvente masser af kærlighed, dramatik, og kampe på liv og død på den smukke friluftsscene i Jels, når vikingerne fra fredag den 3. juli 2020 åbner dørene til forestillingen, Krakes Kæmper.

Billetsalget starter søndag den 1. december 2019.

Nye professionelle

2019 blev også året, hvor der skulle arbejdes sammen med fire nye professionelle med Louise Schouw i instruktørrollen.

- Vi tog en chance med udskiftning på så mange centrale pladser, men vi må sige, at vi har fået fuld valuta for pengene. Vores nye instruktør, Louise Schouw, har fået det bedste frem i alle skuespillere, og de to nye scenografer har i samarbejde med vores systue kreeret de flotteste kostumer og med scene- og rekvisitholdet skabt smukke rekvisitter og fantastiske kulisser med blandt andet to drejescener, forklarer Bruno Schmidt Bennedsen, formand for Jels Vikingespil, inden han kaster endnu et blik på den smukke friluftsscene:

- Vi havde også satset en hel del på lys-delen i år, og vores nye lysdesigner Clement Irbil havde sammen med vores dygtige lyshold fået sammensat en utroligt flot lysopsætning, som bare var prikken over i’et, og som har fået utrolig meget ros fra både anmeldere og publikum.

Med de 21.738 tilskuere er Ringguldet det 3. mest sete vikingespil gennem tiden. Fredag den 19. juli nåede vikingerne endnu en milepæl, da gæst nummer 700.000 indløste billet til forestillingen. Jubilæumsgæsten, Kirsten Christensen fra Øsby ved Haderslev, blev overrasket med et hil og heja, blomster og en gavekurv med blandt andet billetter til næste års forestilling.

Nu er vikingerne gået i gang med det store oprydningsarbejde. Scenen skal tømmes, rekvisitter og kostumer skal tilbage på det store lager, og bestyrelsen skal have gjort endelig status over året der er gået. Men allerede inden 2019-sæsonen er afsluttet, er man for længst gået i gang med forberedelserne til næste års forestilling, som bærer titlen Krakes Kæmper, og som igen har Louise Schouw i instruktørstolen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce