Annonce
Kolding

Jubel i fodboldklub over penge: Nu får både handicappede og ikke handicappede børn og unge bedre muligheder for motion

Folkene i Vonsild Fodboldklub er kommet et skridt nærmere en realisering af deres visionære projekt om at kunne etablere en kunstgræs- og aktivitetsbane i lokalområdet, som kan bruges af både handicappede og ikke-handicappede børn og unge. Her er det klubbens leder af projektet, Frank Olesen, til højre, og klubformand Jacob Klüver Gosvig til venstre. Arkivfoto: Søren Gylling
Vonsild Fodboldklub er kommet et stort skridt nærmere realiseringen af dets store projekt, der skal komme både handicappede og ikke-handicappede børn til gavn. Klubben fik tirsdag tilskud til projektet fra byrådet.

Kolding: - Jeg kan slet ikke få armene ned.

Sådan lød det tirsdag først på aftenen fra formanden for Vonsild Fodboldklub, Jacob Klüver Gosvig, der netop havde fået nyheden om, at et samlet byråd i Kolding nu sender 1,9 millioner kroner i klubbens retning. Det sker i forbindelse med fordelingen af de penge, som man ikke satte modtagernavn på, da budgetforliget for 2021 blev indgået sidste år.

Dermed er fodboldklubben kommet et stort skridt nærmere en realisering af dens store projekt, der ikke blot skal komme ikke-handicappede børn og unge til gavn men i høj grad også handicappede børn og unge, som i dag ikke har mange muligheder for blandt andet at spille fodbold eller dyrke anden slags motion.

Klubben i Vonsild har i lang tid arbejdet for at kunne etablere både en kunstgræsbane og et aktivitetsanlæg ved skolen og hallen, og planen er, at faciliteterne i høj grad skal bruges af eleverne på specialcentret ved Vonsild Skole. Her går mange handicappede elever.

Der er endnu ikke penge nok på kontoen til at sætte gang i hele det storstilede projekt, men Jacob Klüver Gosvig oplyser, at man nu har nok til at etablere en 8-mandsbane, og så vil man arbejde videre for at skaffe penge til resten af projektet.

- Det her hjælper os så meget, og måske vil det kommunale tilskud også gøre det nemmere at få fonde med på ideen. Vi glæder os meget til at se det her udvikle sig og til også at give de handicappede børn og unge noget, siger Jacob Klüver Gosvig.

I klubben drømmer man om at kunne være med til at sætte en fodboldpendant til håndboldens Lykkeliga i søen for handicappede børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Aabenraa

Tyskerne kan bare komme an: Gitte vil gi' mere gas efter 24 år i kiosk

Annonce