Annonce
Kultur

Spareforslag taget af bordet: Biblioteks-jubel i Tarm

Formanden for kultur- og fritidsudvalget, Erik Viborg (V), blev imponeret over Hanne Laiers og de andre tarmborgeres indsats for at bevare biblioteket. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Byrådet har fjernet forslaget om at lukke biblioteket i Tarm, efter flere tusinde indbyggere skrev under på at bevare byens kulturelle samlingspunkt.

TARM: Besøgstælleren på biblioteket i Tarm registrerede sidste år, at biblioteket fik besøg 34.968 gange. Nu kan beboerne i Tarm og resten af den sydlige del af Ringkøbing-Skjern så glæde sig over, at biblioteket også i fremtiden får brug for en besøgstæller. For byrådspolitikerne besluttede tirsdag at sløjfe spareforslaget om at lukke biblioteket.

- Det er fantastisk. Vi har da armene lidt over hovedet. Også fordi det ville være en katastrofe at undvære biblioteket, siger tarmborger Hanne Laier.

Annonce

Det har været en taknemmelig sag at lave noget PR for, fordi folk generelt bakker op om deres bibliotek. Her i processen er det blevet meget tydeligt, hvor mange funktioner biblioteket har, og at mennesker i alle aldersgrupper bruger det.

Hanne Laier, Tarm

Formand roser lokalt engagement

Hanne Laier har været en af de lokale hovedkræfter bag modstanden mod at lukke byens kulturelle opholdssted og lånebørs. Sammen med en gruppe tarmborgere samlede hun underskrifter til støtte for biblioteket. Godt hjulpet på vej af et folketingsvalg, hvor man hentede størstedelen af underskrifterne, ramte gruppen omtrent 3275 underskrifter.

- Det har været en taknemmelig sag at lave noget PR for, fordi folk generelt bakker op om deres bibliotek. Her i processen er det blevet meget tydeligt, hvor mange funktioner biblioteket har, og at mennesker i alle aldersgrupper bruger det, siger Hanne Laier.

Sammen med flere fremmødte overrakte hun de mange underskrifter til formanden for kommunens kultur- og fritidsudvalg, Erik Viborg (V). Den store opbakning til det lokale bibliotek vækkede genklang hos Erik Viborg, der selv bor i Lem.

- Jeg har simpelthen kun ros til overs for indsatsen. De har virkelig lagt sig i selen for at vise, det var en dårlig idé at lukke biblioteket. Jeg oplevede, at de værnede virkelig meget om stedet og havde det som mødested, siger Erik Viborg.

En falliterklæring at lukke

På den dag, han fik overleveret underskrifterne, lagde han da heller ikke skjul på, at det ikke ville blive med hans gode vilje, hvis man skulle biblioteket. Samme holdning har Jesper Lærke fra Fjordlisten. Han bor i Tarm, har tidligere været formand for Tarm Udviklingsforum og sidder også i kultur- og fritidsudvalget. Jesper Lærke kalder det ”et meget billigt bibliotek at drive,” fordi det er kommunens eneste selvbetjente bibliotek, og fordi kommunen ikke ville spare mere end en halv million årligt på at lukke det.

Når man tager med, at erfaring tyder på, at halvdelen af afdelingens udlån vil forsvinde helt, hvis man lukker biblioteket, har han svært ved at se det som en fornuftig besparelse.

- Jeg synes, det ville være virkelig en falliterklæring, hvis biblioteket blev fjernet, siger Jesper Lærke.

Den konklusion bakkede byrådet tilsyneladende op om. I hvert fald oplevede hverken Erik Viborg eller Jesper Lærke, at en eneste af byrådspolitikerne på budgetkonferencen havde et ønske at lukke biblioteket i Tarm.

Sidste gang der skulle spares, blev Tarm Bibliotek som det eneste i kommunen skåret ned fra at være betjent til at være selvbetjent. Dennne gang var det så en del af det oprindelige sparekatelogs forslag at lukke biblioteket helt, men det forslag forkastede byrådet på budgetkonferencen. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce