Annonce
Erhverv

Jubilæum med ris og ramen: Sushi Room fylder ti år

Mandag den 8. november er det ti år siden, at Jingyi Yan, kaldet Julia, og Anders Goltermann åbnede Sushi Room. Foto: Stine Hygum
Det er ti år siden, at Sushi Room åbnede i Nørregade. Det startede med sushi og er i dag både sushi og ramen. Indehaverne Julia og Anders havde fra 2014-2019 også restaurant i Kolding Storcenter.

Haderslev: Det hele startede i Nørregade for ti år siden, hvor kinesisk-fødte Jingyi Yan - kaldet Julia - og hendes mand Anders Goltermann åbnede Sushi Room.

I de første mange år var det primært take away, men siden 2019, hvor parret udvidede med restaurant, har Sushi Room haft adresse og indgang fra Gravene.

- Det er gået meget godt - vi er her stadig, siger Anders med et smil og fortsætter:

Annonce

- Indtil videre klager vi ikke. Vores gæsters opbakning gør, at vi stadig er her.

At Sushi Room har opbakning fra deres stamgæster er tydeligt.

Det er ikke kun lokale gæster, som finder vej til restauranten.

- Vi har mange der kommer fra Aabenraa, Vejen og Kolding, siger Julia.

En af kunderne fra Vejen blev fast take away-kunde hos Sushi Room, da de fra 2014-2019 havde restaurant i Kolding Storcenter. Da de valgte at lukke den, på grund af den dyre husleje i storcentret, fulgte kunden med til Haderslev - og kigger stadig forbi en gang i ugen for at hente sushi med hjem.

Indehaverne siger, at det er den gode feedback fra kunderne, som gør, at de er glade for at gå på arbejde - også selv om det i hvert fald er seks dage i ugen, de selv er i restauranten.

Udvikling

Restauranten har åbnet alle ugens dage - og de har valgt at have åbent til frokost.

- Vi er her alligevel for at gøre klar til om aftenen, så kan vi lige så godt have åbent, siger Anders.

Lige nu er der inklusiv Julia og Anders ti ansat i restauranten. Som i så mange andre brancher, så oplever de også, at det kan være svært at finde personale.

- Det gælder både frontpersonale og kokke, siger Anders og fortælle, at han ikke kun søger i Danmark, når der skal findes kokke. Parret er dog lykkedes med at finde tre nye tjenere for nylig, som de så selv har lært op.

- Det er gået godt, siger Anders.

I den tid, hvor Sushi Room har eksisteret er der sket flere ting - og Julia og Anders arbejder løbende på at udvikle deres forretning.

Blandt andet har parret for år tilbage købt den bygning, som restauranten har til huse i, inklusiv bygningen på en modsatte side af smøgen.

- Vi har mange ting, som vi snakker om, vi kunne lave der, siger Anders.

- Der er flere, der har efterspurgt sushi-kurser, siger Julia, som godt kunne tænke sig at undervise i det - på et eller andet tidspunkt.

Der er også kommet et glastag op over terrassen hos Sushi Room.

- Det fungerer bare rigtig godt. Så kan man side ude og hygge sig - også selvom det regner lidt, siger Anders.

Det er der mange, der har benyttet sig af i løbet af sommeren.

- Vi har haft rigtig mange turister forbi, lyder det.

De ti første år som restauratører i Haderslev på CV'et er mandag den 8. november.

- Vi gør ikke det store ud af det, men vi skal have nogle flag op, siger Anders.


Annonce
Erhverv For abonnenter

Ewii får dobbelt så mange henvendelser om elpriser som for en måned siden - men få vil have fif til at sænke forbruget

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Haderslev

Efter dødsulykke i farligt kryds: Nu er der afsat penge til en rundkørsel

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Team Esbjerg

Team Esbjerg-himmelstormer har sat kursen mod VM i Spanien: - Det er på en trist baggrund, men det er mega vildt for mig

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Kolding

36-årig mand anholdt: Mistænkes for at stå bag voldsomt røveri mod 7-Eleven

Annonce