Annonce
Kolding

Jubilæumsår blev jubelår: Koldinghus fik millionoverskud

2018 blev året, hvor bestyrelsesformand Jørgen A. Houmann måtte holde afskedsreception for Thomas C. Thulstrup, som gennem fem år havde været direktør på Koldinghus. Det blev også et år, hvor museet holdt jubilæum og fik en kæmpe publikumssucces, der førte til det millonoverskud, man kan konstatere i den nye årsrapport. Arkivfoto: Søren Gylling
Med 2,9 millioner kroner på bundlinjen blev 2018 et fantastisk år for Koldinghus. Men det flotte årsregnskab, som netop er godkendt i kulturudvalget, skal ikke få politikerne til at spare på tilskuddet til museet, advarer bestyrelsesformanden.

Kolding: Med et overskud på 2,9 millioner kroner kom Koldinghus ualmindelig godt gennem sit jubilæumsår i fjor. Tallet fremgår af den årsrapport, som kulturudvalget netop har haft til godkendelse. Overskuddet var langt større end forventet, og det ligger også langt over, hvad museet normalt har stående på bundlinjen.

Men overskuddet skal ikke få politikerne til at spare på Koldinghus. Det mener i hvert fald bestyrelsesformand Jørgen A. Houmann, der advarer slottets største bidragsyder, Kolding Kommune, mod at tænke kortsigtet.

- Man skal ikke pille meget ved et museums økonomi, for den er sårbar. Hvis kommunen begynder at spare på Koldinghus, risikerer det at gå galt, for så vil fondene måske spørge sig selv: "Hvis kommunen ikke tror på koldinghus, hvorfor skulle vi så?" Der er et samspil der, siger bestyrelsesformanden og føjer til:

- Hvis man reagerer på baggrund af resultatet i et enkelt år, vil det være meget kortsigtet. Vores planlægning rækker jo flere år frem i tiden, hvor vi binder os til udgifter til kommende udstillinger, så vi kan ikke pludselig skifte retning, fordi vores tilskud bliver beskåret, siger Jørgen Houmann.

Annonce

Årsrapport 2018

Resultatet for 2018 viser et overskud på 2,9 millioner kroner på Koldinghus. Foregående år (i tusinde): 143 (2017), 97 (2016), 62 (2015).

Her var entreindtægter for over 10 millioner kroner i 2018 mod 5,9 millioner kroner året forinden.

Kolding Kommune støtter museet med 9,4 millioner kroner, kulturministeriet støtter med 2,2 millioner kroner.

Museets besøgstal er (i tusinde): 172 (2018), 134 (2017), 136 (2016), 107 (2015), 124 (2014).

Kolding får meget igen

Han forklarer, at museets egenkapital på fem millioner kroner heller ikke er overvældende, når man tager hensyn til de udfordringer, der venter forude - blandt andet med at gøre museet klar til at modtage mange flere gæster årligt, når man fra 2025 får en ny attraktion i form af de store gobeliner, der skal hænge i Dansesalen og i Riddersalen.

Og så bider bestyrelsesformanden sig fast i en ting, som også er nævnt i årsrapporten. For selv om Koldinghus modtager 9,4 millioner kroner årligt fra Kolding Kommune, så skaber museet både omsætning og arbejdspladser til en langt højere værdi. I årsrapporten kan man læse, at aktiviteterne på Koldinghus i 2018 har skabt 55 arbejdspladser, en omsætning i byen på over 42 millioner kroner samt ikke færre end 17.000 turistovernatninger. Tallene fremgår af den seneste analyse over museets betydning for det omgivne samfund.

- Så vores tal i rapporten viser, at der er god økonomi set med kommunens øjne i at investere i kultur. Der er genereret langt flere penge, end det Kolding har givet, fastslår bestyrelsesformanden.

Enestående resultat

Jesper Elkjær (R), der er formand for kulturudvalget og også sidder i museets bestyrelse, er helt på linje med Jørgen A. Houmann.

- Det er et enestående resultat, og det må ikke danne baggrund for at vi siger: "Nu kan de selv". Og det er der heller ingen, som har nævnt eller har ytret ønske om. Overskuddet er med til at konsolidere museet til de år, hvor det ikke går lige så godt, siger Jesper Elkjær, der ikke kan mindes et overskud i denne størrelsesorden tidligere.

- Det er helt ekstraordinært. Og det skyldes hovedsageligt, at museet har fået langt større entréindtægter, end vi havde forventet. Det beviser, at vi har lagt en rigtig linje med de her store udstillinger, vi har virkelig fået hypet Koldinghus til noget, der har national interesse. Det er klart, at når vi kan trække majestæten hertil til åbningen, så vil det give masser af omtale og mange besøgende.

Ud over entréindtægterne er årsregnskabet påvirket positivt af, at museet i 2018 har fået en større momsrefusion fra staten, og at der kom en uventet arv på 886.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Annonce