Annonce
Rejser

Jul i Tivoli: Fuld damp på Hjulkøbing

I anledning af julen bliver Tivoli pyntet med 60.000 julekugler rundt omkring i Haven. Her ses togbyen Hjulkøbing. PR-foto: Lasse Salling
Traditionen tro bliver Tivoli udsmykket med alverdens lys og pyntet op til højtiden, når Jul i Tivoli byder indenfor i midten af november. Ligesom også Togbyen Hjulkøbing sætter fut i flere hundrede meter togtransport.

Hjulkøbing bliver igen i år sat på skinnerne. Togbyen indtager Plænen, hvor en komplet jernbanestation huser forskellige tog, der kører rundt om et højt juletræ. Temaet er inspireret af 1900-tallet, hvor togbaner netop var begyndt at indtage Europa og Danmark. Julemanden bliver også til at finde i Tivoli. Han holder til i Pantomimeteatret, som bliver forvandlet til en julestue. Her sidder han klar hver dag til at tage imod børnenes julegaveønsker.

Annonce

Jul i Tivoli

Jul i Tivoli åbner 16. november.

Siden 1994 har Tivoli haft en julesæson, hvor forlystelsesparken er blevet pyntet op til højtiden.

Jul i Tivoli byder på et stort julemarked med mange boder, der sælger søde sager, varme drikke og julegaver.

Lucia-optog finder sted 13. december.

Læs mere på www.tivoli.dk.

Fyrværkeri og Burhan G

Det kommer heller ikke til at skorte på underholdning i hovedstadens store forlystelsespark. I år får balletforestillingen ”Snedronningen” premiere i Tivolis Koncertsal. Det er H.M. Dronning Magrethe, der har stået for kostumer og dekoration.

Den danske sanger Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester lægger vejen forbi koncertsalen for at give et juleshow med titlen ”Det Store Juleshow”, hvor det er muligt at opleve Burhan G’s række af hits, men også hans julehit fra julekalenderen ”Tinkas juleeventyr”.

Et festfyrværkeri kommer også til at oplyse Tivoli, når der igen i år bliver afholdt fyrværkerifestival den 25., 26., 27. og 31. december.

Tivoli tager hul på julen ved at lysene på juletræet foran Koncertsalen bliver tændt. Et arrangement, der plejer at være et stort tilløbsstykke.

Pantomineteatret bliver forvandlet til en julestue, hvor julemanden tager imod julegaveønsker. PR-foto: Lasse Salling
Jul i Tivoli med udsigt til forlystelsen Dæmonen, Det Japanske Tårn og Gangbroen ved aftenstid. PR-foto
Veteranbilerne. PR-foto
Hovedindgangen til Tivoli ved juletid. PR-foto
Hjulkøbing Stationsbygning. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Annonce