Annonce
Sønderborg

Julefræs på Egetofte Naturskole: Tovtræk i skoven

Eleverne fra Gråsten Skoles 0.A kæmpede mod hinanden i tovtrækning. Foto: Timo Battefeld
Hvor hurtigt løber et egern, hvor kommer flæskestegen fra, og hvordan laver man julelys til juletræet. Torsdag forsøgte Egetofte Naturskole at svare på de spørgsmål for en gruppe skolelever.

Sønderborg: - Hvis man ikke passer på, så spiser grisen ens snørrebånd, udbryder en af drengene fra 2.A på Gråsten skole.

Torsdag er 0.-3. klasse eleverne fra Gråsten Skole og Augustenborg Skole på besøg på Egetofte Naturskole.

2.A fra Gråsten Skole er på besøg i stalden, og de bliver fortalt om grise og gæs.

Der bor to små grise i stalden, og eleverne sidder og klapper dem.

2.A har navngivet grisene. De to levende flæskestege hedder Øffe og Møffe. Møffe er grisen der er mest brun.

- De er virkelig, virkelig søde.

Eleverne sidder i høet under varmelampen sammen med grisene og klapper dem.

- Skal vi ikke snart videre, udbryder en af pigerne, der ikke længere finder grisene og gæssene interessante.

- Det her er en praktisk måde at vise eleverne, hvad julen indebærer. De får lov at se, røre og høre dyrene, men vi taler også om, at de her grise bliver til flæskesteg, fortæller naturvejleder Andreas Hermann:

- Det er tværfagligt så eleverne lærer om mange forskellige aspekter i julen.

For naturvejlederne handler det om, at dagens aktiviteter har noget relevans til julen. Eleverne bliver i løbet af dagen sendt rundt til seks forskellige poster, i en halv time af gangen.

Annonce
Eleverne blev introduceret for et udstoppet vildsvin, samt to levende grise og to gæs. Foto: Timo Battefeld

Ud og julefræse

En af dagens stationer hedder Julefræs. Her skal eleverne lave motorisk træning.

Børnene skal brænde noget af al deres krudt af, med tovtrækning og hurtigløb.

Ude i skoven dyster eleverne fra 0.A på Augustenborg Skole i styrke og hurtighed.

På en strækning lang grusvejen op til skolen står skilte med billeder af dyr.

Skiltene viser forskellige landdyr fra de danske skove, og hvor langt de kan løbe på ti sekunder.

Vinbjergsneglen 22 cm, pindsvindet 28 meter, egernet 61 meter, ræven løber 139 meter, og skovbundens hurtigste løber, harren, over 200 meter på 10 sekunder.

Eleverne skal selv se, hvor langt de kan nå på ti sekunder. En af naturvejlederne fortæller børnene om dyrenes fart, og rævens hastighed imponerer flere af børnene.

- Åh hvad! Det er endnu hurtigere end Jesper, råber en af drengene.

Børnene står alle klar på række langs startlinjen, og naturvejlederen tæller ned til start.

Starten går og 0.A og naturvejleder begynder at sprinte alt de kan.

10, 9. 8... Vejlederen tæller ned, mens han løber ved siden af børnene.

STOP!

Nu skal børnene se, hvor langt de er nået. Alle er løbet længere end et pindsvin. 28 meter. Men nogle er faktisk nået helt op til egernet. 61 meter på ti sekunder.

Nisseyoga

Med hinanden i hænderne og hænderne i vejret hilste naturvejleder og Gråstens 3.A på naturen.

- Hej til himlen. Og hej til Jorden, udbrød de i samlet flok.

I en stor tippie på græsplænen bag skolen dyrker de besøgende elever "nisseyoga" sammen med naturvejlederen Helle Bojsen.

Sammen lavede de nogle stræk- og bevægelsesøvelser, før de skulle ind i tippien og høre et juleeventyr.

- I eventyret er der forskellige øvelser, som eleverne skal lave, mens de lytter. Du kan ikke bede en otteårig tænke på sit åndedræt, men du kan få dem til at mærke det igennem et eventyr, fortæller Helle Bojsen:

- Men ligesom de andre aktiviteter i dag, handler det om, at børnene skal bruge deres sanser.

På ti sekunder kan en tusse hoppe otte meter. På ti sekunder kan hele 0.A fra Augustenborg Skole løbe fra et pindsvin. Foto: Timo Battefeld
På græsplænen bag Naturskolen dyrkede naturvejleder, Helle Bojsen, nisseyoga med børnene. Gennem et juleeventyr fik hun børnene til at sanse sig selv og hinanden. Foto: Timo Battefeld
En af dagens stationer var børnegløgg. Børnene stod i kø for at få den varme gløgg fra gryden over bålet. Foto: Timo Battefeld
I sin hule bor skovnissen Trollius. Han fortale børnene om forskellen på skovnisser og gårdnisser. Skovnisser har grøn hue og passer skovens dyr og planter. Gårdnissens hue er rød, og de beskytter gårdens dyr. Foto: Timo Battefeld
Naturvejledere giver børn en masse tværfaglig undervisning. Eleverne skulle ud og lære om julen i praksis. Foto: Timo Battefeld
I stalden på skolen boede to gæs og to grise. Børnene blev fortalt om dyrene, og hvordan dyrene er søde, men også finder vej til vores spiseborde. Foto: Timo Battefeld
Over bål på stegepande lavede børn og naturvejledere gammelsdags æbleskiver. Med rigtige skrive af æble indeni. Foto: Timo Battefeld
Naturvejledere giver børn en masse tværfaglig undervisning.Foto: Timo Battefeld
Naturvejledere giver børn en masse tværfaglig undervisning.Foto: Timo Battefeld
Naturvejledere giver børn en masse tværfaglig undervisning.Foto: Timo Battefeld
Naturvejledere giver børn en masse tværfaglig undervisning.Foto: Timo Battefeld
Naturvejledere giver børn en masse tværfaglig undervisning.Foto: Timo Battefeld
Naturvejledere giver børn en masse tværfaglig undervisning.Foto: Timo Battefeld
Naturvejledere giver børn en masse tværfaglig undervisning.Foto: Timo Battefeld
Naturvejledere giver børn en masse tværfaglig undervisning.Foto: Timo Battefeld
Naturvejledere giver børn en masse tværfaglig undervisning.Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce