Annonce
Tarm

Julegave til skolerne: Får del i million-donation til naturfag

Børnene skal i programmet undervises i at finde løsninger på virkelige problemstillinger. Pressefoto: Mikal Schlosser
Seks kommuner får del i stor donation fra Villum Fonden, som skal lære eleverne af finde teknologiske løsninger på reelle problemstillinger.

RINGKØBING-SKJERN: Så er der en julegave på vej til de lokale folkeskoler.

Villum Fonden har nemlig doneret 18,7 millioner kroner til at få udbredt en ny undervisningsmetode, og blandt de seks heldige kommuner, der får glæde af det, er Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er projektet Engineering i Skolen, som skal udbredes til flere. Programmet har kørt siden 2017, og kort fortalt handler det om, at eleverne skal arbejde med løsninger på virkelige problemstillinger. Eksempelvis hvordan man bygger et hus, der kan modstå jordskælv. Erfaringen er, at eleverne motiveres helt anderledes, når de selv skal finde løsninger, og det kan også være med til at få elever på banen, som ellers holder sig tilbage af frygt for at lave fejl.

Undervisningsmetoden er udviklet af forskere fra VIA University College i samarbejde med bland andre Engineer the Future, Københavns Professionshøjskole, Astra, Naturvidenskabernes Hus og Engineering Lab i Horsens. Den nye donation gør, at 50.000 elever på landsplan får glæde af den.

- Med pengene kan vi blandt andet kompetenceudvikle over 2000 lærere i seks danske kommuner, så projektet kommer endnu flere elever til gode. Derudover får vi mulighed for at udvikle selve metoden samt nye undervisningsmaterialer, ligesom undervisere på læreruddannelsen også får kompetencer til at træne de kommende lærere til at arbejde med engineering, siger Martin Krabbe Sillasen, der er ph.d. og docent på læreruddannelsen og projektleder for Engineering i Skolen i VIA, i en pressemeddelelse.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i årevis været helt fremme i feltet, når det gælder om at inddrage teknologi i undervisningen. Blandt andet er Makerspace med til at gøre eleverne fortrolige med robot-teknologi og 3D-print.

Villum Fonden er grundlagt af Velux-stifteren Villum Kann Rasmussen, og fonden giver især til forskning indenfor teknologi og naturvidenskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce