Annonce
Haderslev

Julegrisen blev slagtet for sidste gang

Grisen strittede noget imod, men slagtes, det skulle den. Og det blev den. Teamet bag slagtningen, Hans Christian, Günther og Dennis har stået for slagtningen i alle de 15 år, der har været julemarked på Elmegaarden.

OPHØR: Det var femtende gang, at julegrisen blev slagtet på
Elmegaardens julemarked søndag. Men det var også den sidste.

Der bliver nemlig ikke flere markeder.

Der kommer et overdøvende hvin inde fra stalden. Der er ingen tvivl. Grisen er på vej.

Julegrisen.

– Den ved godt, hvad der skal ske nu, mener én blandt publikum.
Og det, der skal ske, er, at den skal slagtes.

– Grisen bliver skudt med en boltpistol med en lille kugle i. Når den får den her spids ind i panden, så kan den ikke mærke mere, beroliger indehaver af Elmegaarden, Ryon Petersen, publikum.

Børnene tager det nu helt roligt, og stirrer intenst og nysgerrigt på dyret både før og efter, det er blevet skudt, hvor nerverne får dyrets krop til at spjætte.

Da dyret er slagtet, er der en vigtig ting, der skal overstås:
– Nu skal slagteren have en slikpunch. En blanding af kaffe, snaps og sukker. I gamle dage var det sådan, at hvis slagteren ikke blev budt en sådan, så tog han bare hjem igen uden at partere dyret. Det vil vi ikke risikere i dag, så vi holder traditionen i hævd, forklarer Ryon Petersen.

Lidt vemodigt

Efter slagtningen fortæller han os, at det bliver sidste gang, der bliver foretaget en slagtning af julegrisen på Elmegaarden. Der bliver nemlig ikke flere markeder.

– 15 år er rigtig længe. Da vi begyndte at lave markederne, havde vi lige startet gårdbutikken, og vi brændte for det hele. Men nu er de 15 år ved at sætte deres spor og vi er ved at brænde ud, når det gælder julemarkedet. Det er blevet rutine, forklarer Ryon Petersen, der da indrømmer, det er lidt vemodigt.

Der er dog ikke kun én årsag til, at julemarkederne stopper nu.

I begyndelsen var markedet nemlig gratis, men efter nogle år begyndte det at koste en 20’er at komme ind.

– Vi havde mange rygklappere, der kom og sagde: hvor gør i det godt og så spiste de smagsprøverne. Men pungen blev i baglommen. Da vi begyndte at mærke det, begyndte vi at tage entre og det skabte noget murren i krogene, fortæller Ryon Petersen.

Blandt andet har de frivillige, der plejer at stå i døren, sagt fra i år, fordi de ikke ville stå og tage imod skæld ud, når der skulle betales entre.

Endelig er der et tredje hensyn at tage. Hensynet til virksomheden Elmegaarden.

– Vi har tre elite smileyer her på gården, som vi sætter meget arbejde i at bevare. Og der skal bare ske én fejl fra en af de frivillige – så er den væk. Og det er det ikke værd, siger Ryon Petersen.

Julegrisen blev slagtet på Elmegaarden.
Grisen skulle skoldes, så børsterne kunne skrabes af. Selve grisen tog slagteren med sig igen, da slagtningen ikke var dyrlægekontrolleret.
Børsterne fjernes fra grisens krop.
Intet julemarked uden en julemand. Her er det Julius Svendsen under skægget, der delte slik ud til børnene.
Elmegaardens nye hit bliver denne kanelis – det er Ryon Petersen, der ejer Elmegaarden sammen med sin kone, helt overbevist om. Isen er lavet på valle, så den er knap så fed.

Elmegaarden

Elmegaarden er et landbrug, der ligger i Sommersted.
Gården er omdrejningspunktet for både landbrug, egen gårdbutik, mejeri, samt forsamlingshus og bondegårdsferie.

Elmegaard blev i 1945 købt af Ryons bedstefar og Ryon er dermed 3. generation på gården. Familien består i dag af bondemanden - Ryon og hans bondekone - Lisbeth samt datteren Louise som kom til i 1985 og sønnen Lasse som dukkede op i 1989. Ryon overtog gården i 1980 efter sin far. Gården bestod dengang af meget gamle og meget små driftsbygninger og kun 12 hektar jord. I dag råder gården over 130 hektar jord.

Annonce
Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Sønderjyske Fodbold

Fra Real Madrid og Juventus til SønderjyskE: 40 år efter klubbens tredje danske mesterskab er Hvidovre igen på tærsklen til noget stort

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Aabenraa For abonnenter

Nu kan Susanne kalde sig politiker: Erhvervskvinden skal lære at være tålmodig

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce