Annonce
forside

Julegudstjeneste - "reservere" pladser

Læserbrev: 24. december 2018 skulle min mand og jeg til julegudstjeneste i Haderslev Domkirke kl. 14.00.

Vi tog hjemmefra i god tid og var i Haderslev Domkirke kl. 13.05. Der var åbent, og nogle havde taget plads på kirkebænkene. Vi spurgte så flere steder, om der var plads til 2 personer? Alle steder fik vi at vide, at der var reserveret til flere familiemedlemmer, som ville komme senere.

Det endte så med, at vi måtte sidde på klapstole bagerst i kirken, selvom vi var kommet i god tid, og kirken var langt fra fyldt.

Jeg forstår ikke, at man kan "reservere" til familien - når de først møder frem lige før gudstjenesten. Så mener jeg da, at de må møde op sammen, og i god tid, for at få pladserne.

I alle andre kirker har jeg aldrig været ude for dette fænomen - og jeg var meget skuffet.

Måske personalet skal gøre opmærksom på, at det ikke er muligt at reservere pladser, eller at det kunne stå på papiret med julesamlerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce