Annonce
Aabenraa

Julehjælp på vej til børnene: 317 familier støttes med 512.000 kroner

Årets hjælp fra Et Hjerte for Alle er nu delt ud. Foto: Ludvig Dittmann
I løbet af denne uge får 317 børnefamilier i Aabenraa Kommune besked om, at de kan se frem til en lidt bedre jul, end de måske ellers havde regnet med. De deler nemlig 512.000 kroner fra Et Hjerte for Alle.

Aabenraa: Flere får, og de, der får, bliver også tildelt lidt mere.

317 børnefamilier i Aabenraa Kommune modtager inden ugens udgang det glade budskab om, at de er blandt dem, der i år får gavn og glæde af hjælpen fra Et Hjerte for Alle-indsamlingen.

I alt næsten 512.000 kroner - helt præcist 511.700 kroner - fordeles blandt 317 familier, og det betyder, at hjælpen fra årets indsamling overgår resultatet fra 2018. Her fik 311 familier julehjælp fra Et Hjerte for Alle for i alt 481.000 kroner.

Det er naturligvis ikke alle ansøgere, der har fået ja, for med assistance fra Aabenraa Kommunes borgerservice bliver en del sorteret fra undervejs.

Det gælder for eksempel ansøgere, der bor uden for Aabenraa Kommune, ligesom det, der karakteriseres som dobbeltansøgninger, er blevet fjernet, inden pengene blev delt ud.

- Efter at have rundet borgerservice føler jeg mig sikker på, at beslutningen om, hvem der skulle have hjælpen, er sket ud fra korrekte oplysninger, siger Orla Jensen, sekretær i Et Hjerte for Alle.

De penge, der gives til Et Hjerte for Alle i resten af julen, bliver uddelt op til jul i 2020.

På samme måde som 402.000 kroner fra julen i 2018 blev overført til årets uddeling. Det beløb er i øvrigt rekordstort i Et Hjerte for Alles historie.

Annonce

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Annonce