Annonce
Kolding

Julehjerter: Vi er stadig forelskede og ligger i arm hver aften, når vi skal sove

Ulla og Henning Poulsen kan fejre deres diamantbryllup den 19. august 2021. De er samlingspunktet for deres familie og har mange fælles interesser, blandt andet løb og camping. Foto: Søren Gylling
Ulla og Henning Poulsen. 78 og 82 år. Mødte hinanden i 1957, gift i 1961.
Annonce

Dette er første afsnit af JydskeVestkysten Koldings julekalender. Vi har valgt at give dig gratis adgang til artiklen som en lille kalendergave. De resterende 23 afsnit, som vil blive bragt frem til 24. december, er forbeholdt abonnenter. Du kan lige nu få to måneders adgang til jv.dk for kun én måneds pris; 99 kr.

Hvordan mødte i hinanden?

-  Det var til en solhvervsfest, jeg mødte Henning for første gang. Jeg var kun 15 år gammel, og han var 18. Der var dans og musik, og ud på aftenen nærmede han sig mig ude på dansegulvet. Jeg kan huske, jeg sagde til min veninde, at hvis den lille lort bød mig op til dans, ville jeg sige nej. Han var jo heller ikke særlig høj dengang, fortæller Ulla Poulsen.

- Men hun sagde heldigvis ikke nej, da jeg bød hende op. Hun så vældig sød ud og var meget genert. Og så faldt jeg også for hende med det samme, fordi hun var skeløjet. Vi dansede, og jeg bød hende på en sodavand og senere, da hun skulle hjem til Vejle, spurgte jeg, om hun ville sove hos mig. Men det sagde hun pænt nej tak til. Men ved bussen kyssede vi for første gang,  siger Henning Poulsen med et smil.

- Tre uger senere havde jeg fødselsdag. Henning kom op fra Kolding for at besøgte mig for første gang. Han havde et par flotte, dyre sorte sko med som gave. Fire år senere - i august 1961 - blev vi gift. Vi var egentlig nok lidt for unge. Det var først der, vi flyttede sammen i en toværelses lejlighed, for dengang kunne man slet ikke få en lejlighed, inden man blev gift, fortæller Ulla Poulsen.

Hvad er det, der binder jer sammen?

- Vi har fået tre børn, og når man vælger at få børn sammen, er det argument nok for ikke at gå fra hinanden. Ikke at vores børn har fulgt vores råd, for de er alle tre blevet skilt. Vi har også haft den samme store interesse for løb. Henning har løbet over 50 maraton, og jeg har også løbet nogle stykker. Vi løber stadig tre gange om ugen i Kolding Motion. Og så er det bare mega dejligt, at vi har hinanden. Vi er stadig forelskede og ligger i arm hver aften, når vi skal sove, siger Ulla Poulsen.

Hvordan var jeres første jul sammen?

- Vores første jul sammen var det år, vi blev gift. Det var sammen med mine bedsteforældre, og jeg kan huske, at min morfar sagde, at ham skal du holde ved. Henning var nemlig postbud og dermed tjenestemand, siger Ulla Poulsen.


Jeg kan huske, at min morfar sagde, at ham skal du holde ved. Henning var nemlig postbud og dermed tjenestemand.

Ulla Poulsen


Julehjerter

Kærligheden står centralt i julens budskab. Julen er hjerternes fest, siger man.

Derfor hylder vi kærligheden i årets julekalender, hvor du gennem december kan møde 24 par fra Kolding, som alle fortæller om det første møde, hvad der binder dem sammen og om deres første fælles jul .

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

USA

Indsættelsesceremonien er slut: Joe Biden tweeter for første gang som præsident

Annonce