Annonce
Esbjerg

Julekalender: Bygninger måtte lade livet for stigende trafik

Sådan så dette centrale sted i Esbjerg ud i juni 1957. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Som en hyggelig julekalender bringer JydskeVestkysten i samarbejde med Esbjerg Byhistoriske Arkiv hver dag frem til 24. december et historisk billede fra Esbjerg og ved siden af samme sted, som det ser ud i dag. I dag er vi et sted, hvor mange bygninger måtte vige for trafikken.

Esbjerg: I dag slår vi ned et sted, hvor man skal have lidt hjælp for overhovedet at se, at de to billeder taget med 62 års mellemrum overhovedet er taget samme sted.

Det sort-hvide er taget i juni 1957, og vi ser Frodesgade fra omtrent Østergade mod Nørrebrogade. Gaden til højre er Jernbanegade.

Længst nede i billedet mødes Frodesgade og Nørrebrogade. Frodesgade blev markant ændret omkring 1960, da den nuværende Frodesgadebro blev opført. I den forbindelse måtte huset med tårnet og de efterfølgende bygninger lade livet.

Der er nu plantet træer langs strækningen til venstre. Bag dem gemmer Pinsekirken sig med et lille parkanlæg.

Annonce

Bro afgørende for udvikling

I dag er det umuligt at forestille sig Frodesgade og dette sted uden Frodesgadebroen. En absolut hovedfærdselsåre ind til et Esbjerg, der i årene frem til 1960 var vokset voldsomt i indbyggertal og på dette tidspunkt var nået op omkring 56.000 indbyggere - en fordobling på 35 år - og samtidig var skinnerne nedenunder broen også vigtige for både person- og gods-transport.

Dermed måtte man tilbage i 1960 træffe nogle hårde beslutninger om at rive ellers udmærkede beboelsesejendomme ned. Godt nok var der også en bro før 1960, men for det første var den betydeligt smallere, og for det andet lå den længere nede mod banegården og "ramte" således slet ikke Frodesgade, hvilket blandt andet var målet med den nye bro, så man fik et regulært kryds.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Kolding

V og DF vender på en tallerken igen: Bekymring fra borgere får dem til at fravælge konsulenter på resultatløn

Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Annonce