Annonce
Esbjerg

Julekalender: Et helt almindeligt sted - og så alligevel ikke

Sådan så denne gade i Esbjerg ud i 1957 kort før, den blev asfalteret. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Som en hyggelig julekalender bringer JydskeVestkysten i samarbejde med Esbjerg Byhistoriske Arkiv hver dag frem til 24. december et historisk billede fra Esbjerg og ved siden af samme sted, som det ser ud i dag. I dag er vi et sted, der oprindeligt faktisk hed noget helt andet.
Annonce

Esbjerg: Dagens nedslag er et sted i Esbjerg, som på overfladen er helt almindeligt, men som alligevel har en meget omskiftelig historie. Oprindeligt hed gaden, som vi i dag kigger på, nemlig Golfvej, idet Esbjerg Golfklub havde klubhus på det, der i dag hedder Ingemanns Allé. Det var fra stiftelsen i 1921 frem til 1944, hvor klubben på lejede jorder anlagde en bane og derefter fra 1945 rykkede til et areal mellem den nuværende Niels Bohrs Vej og naturstien langs Møllebækken.

Kigger man på det gamle billede, kan man se Ingemanns Allé kort før, den blev asfalteret i juni 1957. Det er Ingemanns Allé set fra Ewalds Allé mod Storegade. Huset til venstre er Højbo, Ewalds Allé 77. Bemærk at billedet viser, at Ingemanns Allé faktisk har været en allé med træet på begge sider af vejen.

Lidt længere henne ad vejen, i nummer 57, lå i mange år Esbjerg Kemikaliefabrik, hvor der blandt andet blev produceret julelys i mange forskellige former og farver

Annonce

Rockere på vejen

Tager man Ingemanns Allé i dag, er det i høj grad et stille og roligt villakvarter med enkelte boligblokke, men i de senere år var det nogle særlige beboere, der påkaldte sig opmærksomhed.

I en tid havde der været rygter om at Hells Angels eller en støttegruppe til Hells Angels havde slået sig ned på vejen, og i 2011 sendte politiet så en pressemeddelelse ud, hvor man bekræftede, at den berygtede rockergruppe holdt til i nummer 47.

I dag er Hells Angels angiveligt rykket ud af Esbjerg og er flyttet til Aarhus, mens supportergruppen Devils Choice i stedet skulle holde til i fabriksbygningen i nummer 47 helt ned mod Gammelby Ringvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Lærerformand opfordrer Koldings lærere til at tage deres forholdsregler: Sådan kan de mindske risiko for at blive smittet

Annonce