Annonce
Esbjerg

Julekalender: Ikke meget er forandret de seneste 100 år

Sådan så det ud i cirka 1910 i dagens nedslag. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Som en hyggelig julekalender bringer JydskeVestkysten i samarbejde med Esbjerg Byhistoriske Arkiv hver dag frem til 24. december et historisk billede fra Esbjerg og ved siden af samme sted, som det ser ud i dag. I dag er vi et sted, hvor der de seneste 100 år ikke er sket det helt store - i hvert fald på den ene side af gaden.

Esbjerg: Mange kender historien om Esbjergs udvikling, der for alvor tog fart, da det tilbageværende Danmark med tabet af Sønderjylland og Nordsøhavnen Altona ved Hamburg i 1864 havde brug for en vestkysthavn i det jyske. Valget faldt på Esbjerg, og resten er, som man plejer at formulere det, historie.

Nedslaget i dagens julekalender er et sted, der allerede tidligt i Esbjergs historie var bebygget. Kigger man på de to billeder, kan man ikke være i tvivl om, at der er tale om samme gade. En stor forskel på de to billeder, der altså er taget med 109 års mellemrum, er Havnegade, der har gjort ejendommen, der i dag blandt andre huser restauranten Taka Sushi, til hjørneejendom.

Det sort-hvide billeder er taget i cirka 1910 og viser Englandsgade set fra Borgergade mod Østre Havnevej. Til venstre er første hus nummer 13, og så går det nedad.

I højre side er der kun nummer 4 tilbage, det toetagers hus med to skorstene. I baggrunden ses "Fanøhus", en af de første større beboelsesejendomme i Esbjerg. I begyndelsen af 1900-tallet husede Fanøhus en stor en gros frugtforretning ved Emil Borchfeld og det var et yndet sted for kvarterets børn, idet de her for nogle få ører kunne få al den frugt, de kunne spise. Fanøhus blev nedrevet i 1972.

Annonce

Mange byggearbejder

Englandsgade har de seneste mange måneder kun været begrænset farbar, idet der i forbindelse med renoveringen af Kongensgade er blevet gennemført omfattende arbejder på Englandsgade - herunder kloakseparering.

Samtidig har Englandsgade i betydelig grad de senere år været præget af byggeriet af Droop-familiens store ejendom Karéen mellem Kongensgade, Englandsgade og Borgergade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Sydjylland

Godt og skidt med negativ rente

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce