Annonce
Esbjerg

Julekalender: Rask må det gå mod Englandsbåde

Dette foto er taget i 1961 og vidner om en svunden tid i Esbjerg. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Som en hyggelig julekalender bringer JydskeVestkysten i samarbejde med Esbjerg Byhistoriske Arkiv hver dag frem til 24. december et historisk billede fra Esbjerg og ved siden af samme sted, som det ser ud i dag. I dag slår vi ned på et sted, der gav nærmest direkte forbindelse med England.
Annonce

Esbjerg: Det er velkendt i Esbjergs udviklingshistorie, at eksporten til England hele vejen igennem har været en bærende søjle. Svinekød og i særdeleshed bacon har hentet mange eksportkroner hjem til Danmark, og i England er brandet "Lurpak" særdeles anerkendt.

På det sort-hvide kigger vi lige ind i den fortælling.

Fotoet viser en hestevogn lastet med smørdritler. Mon ikke de skal med englandsbåden. Bygningen bag hestevognen er Englandskajens Banegård, der også fungerede som toldopsyn. Den store bygning i baggrunden er Agricolds frysehus, der blev revet ned i 2013.

Der fragtes stadig masser af varer fra Danmark til England via Esbjerg, men dagene, da havnearbejdere slæbte rundt på halve grisesider over den ene skulder, er ovre og har været det i mange år.

Annonce

Eksport på en anden måde

Springer vi frem til 2019 befinder vi os på Dokken, som det i øjeblikket så heftigt diskuteres om der må bygges boliger på. Lige nu er der erhvervsbyggeri, fortrinsvis kontorer.

Den store røde bygning i baggrunden til venstre er Parkeston House, hvor blandt andre Dahl Advokater hører hjemme, mens den sorte bygning i forgrunden til højre blandt andet rummer Retten i Esbjerg og Vestre Landsret. Bag den ses det hvide domicil, som blev opført af Mærsk Olie og Gas, der er overtaget af franske Total.

I baggrunden anes lige netop vandtårnet, som nu er blevet forbundet med netop dokken via gang- og cykelbroen Landgangen, der blev indviet i 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Annonce