Billund: Gennem årtier har den anden onsdag i december været fast dato for Legoland Billund Gardens traditionsrige julekoncert i Billund Kirke. Den sædvane bliver der ifølge en pressemeddelelsen fra Billund Kulturskole dog lavet om på i år.
For kort tid siden var kulturskolen gennem en nedlukning af den fysiske undervisning på grund af covid-19, hvilket udsatte øvningen et par uger.
Koncerten er derfor blevet flyttet til onsdag 16. december klokken 19.30.
Udover Legoland Billund Garden deltager også kulturskolens talentlinje, som sammen med Legoland Billund Garden byder på en helstøbt koncertoplevelse med flotte julesange fra et bredt repertoire.
Se med fra Facebook
Udover at koncerten flyttes til den 16. december, er det også nyt, at koncerten kan opleves online via Billund Kulturskoles Facebookside.
Julekoncert i Billund Kirke
- Koncerten afholdes onsdag 16. december klokken 19.30. Der er et begrænset antal publikumspladser efter ”først til mølle" princippet.
- Koncerten kan opleves via Billund Kulturskoles Facebookside: facebook.com/billundkultur
- Legoland Billund Garden drives i dag af Billund Kulturskole, der foruden garden driver en musikskole, billedskole og en balletskole. Cirka 15 elever fra Kulturskolens musikafdeling går hvert år på Talentlinjen, som også deltager i årets julekoncert.
- På Billund Kulturskole gør vi, hvad vi kan for at passe godt på hinanden i denne tid, og derfor bliver der også kun et begrænset antal publikumspladser til koncerten, siger souschef på Billund Kulturskole Casper Jensen i en pressemeddelelse og fortsætter:
Casper Jensen, souschef på Billund KulturskoleBåde tilhørerne hjemme i stuerne og i kirken kan derfor trygt glæde sig til at komme i netop den julestemning, som de plejer ved denne traditionsrige begivenhed
- Derfor har vi valgt ligeledes at streame koncerten, så endnu flere kan nyde koncertoplevelsen hjemme fra sofaen.
Uanset tidspres skal de dygtige elever fra Kulturskolen nok nå at blive klar til koncerten den 16. december:
- Alle vores elever fra både Legoland Billund Garden og Talentlinjen arbejder i disse dage på højtryk for at få det sidste på plads inden julekoncerten. Både tilhørerne hjemme i stuerne og i kirken kan derfor trygt glæde sig til at komme i netop den julestemning, som de plejer ved denne traditionsrige begivenhed, slutter Casper Jensen.