Annonce
Aabenraa

Julemærkehjem fik 80.000 kroner

Børnene på julemærkehjemmet var fascinerede af den store tegneserie-check, som Eurodan-huse havde med. Så den fik de lov at lege med. Privatfoto

Kollund: Eurodan-huse kunne i august fejre 40 års jubilæum, og her holdt man en reception for grundlægger NC Dahl. NC frabad sig gaver, men bad i stedet gæsterne om en donation til julemærkehjemmet. Det blev til 80.000 kroner efter at Dahl havde rundet beløbet op.

Det var ingen tilfældighed, at det netop blev julemærkehjemmet i Kollund, der fik pengene. Det er en mærkesag, der står NC Dahls kone, Lis, meget nær, og hun har i årevis frabedt sig værtindegaver, og i stedet indsamlet småbeløb til julemærkehjemmet. Så det var helt naturligt, at selvfølgelig skulle anledningen ved receptionen også bruges til det.

Pengene kommer til at bidrage til en køkkenudvidelse, fordi julemærkehjemmet har et ønske om at have mere plads, så børnene kan inddrages i madlavningen i højere grad end i dag. Køkkenet i dag er fra 1910. /EXP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce