Annonce
Haderslev

Julemarked med tradition og fornyelse

Pyrus kommer igen til julemarked på Gram Slot, men det bliver sidste gang, inden han lægger nissehuen på hylden. PR-foto

Gram: Dørene bliver slået op på Gram Slot lørdag 16. november til et julemarked, der har haft vokseværk i løbet af året.

- Vi har flere udstillere i år end tidligere og blandt andet derfor har vi udvidet området for julemarkedet. I år kan gæsterne således besøge området på Herregårdspladsen, hvor vi har jul på landet. Vi har trukket vores økologiske landbrug tættere på julemarkedet, og gæsterne kan opleve vores køer og kalve på nært hold, men også Glad Zoo kommer med nogle af deres dyr, så området skal nok blive et trækplaster for børn og dyreglade voksne, fortæller Sanne Brodersen.

I det gamle køkken under slottet bliver der tændt op i det gamle komfur, og den lokale keramiker Grethe Jørgensen har lavet et Gram Slot julekrus.

Arkiv- og drillenissen Pyrus er med for sidste gang. Han takker af og lægge nissehuen på hylden. Pyrus optræder kl. 11 og kl. 14.

Julemarkedet finder sted i weekenden 16.- 17. november og 23.- 24. november. Alle dage kl. 10-16.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce