Annonce
Haderslev

Julen drejes stille ind

Bag i pop up julebutikken på gågaden står trædrejer Hans Christian Carstensen. Specielt niårige Skjold er interesseret i at følge fremstillingen af nissen. Hans søskende Jens, Maja og Kristian, der vist var smuttet, samt far Rasmus holder sig lidt på afstand. Foto:Timo Battefeld
Butikker og julemarkeder er ramt af corona-restriktioner, så Black Friday er aflyst: Det bliver en sort uge for julehandlen.
Annonce

HADERSLEV: Selvom det er er møgvejr lørdag formiddag; småkoldt, lidt blæsende og regnfuldt, så vrimler byen med folk på juleindkøb for anden weekend i træk.


Det er julete. Men du kan blande det med rødvin; så får du en dejlig gløgg.

Grethe Petersen


Så i løbet af ugen har både politiet været ude og kontrollere, at alt går rigtigt til i disse corona-tider, kommunen forsikret, at man kan handle trygt i butikker, mens Erhvervsministeriet har anbefalet butikkerne at sælge varer online.

Det er der ikke alle, der tilbyder, så borgmesteren opfordrer til at handle lokalt.

– Vores lokale butikker har haft et hårdt år, og mange er afhængige af en god julehandel for at indhente det forsømte. Mange mindre butikker har en rigtig god service, hvor de tilbyder at aflevere varer i døren eller stille dem udenfor, minder Hans Peter Geil om.

Men hos for eksempel Matas vil man både blæse og have julemel i munden. Butikschef Kim Petersen har kastet sig selv ud midt i kampen bevæbnet med visir og mobilt kasseapparat.

– Er der nogen, der skal betale med dankort, siger han henvendt mod køen ved kassen?

– Så er jeg lige kvikkassen, tilføjer han.

Annonce

Spring køen over

Tilde Aamand Mortensen bider på.

– Jeg synes, det er super. Det er meget bedre end at stå i kø, konstaterer hun, betaler og springer kassekøen over.

Matas er eller også godt med online og ovenikøbet blevet kåret som den bedste detailhandel på nettet.

– Har i færre kunder i den fysiske butik i år?

– Nej. Men hvis der er nogen varer, som jeg ikke har i butikken, kan vi for eksempel få dem leveret hjem til kunden. Vi har også et ekstra pakkeudleveringsbord, for folk som bestiller online, så de kan komme hurtigt videre, fortæller Kim Petersen, inden han falbyder sine gavepakker med rabat.

Matas er i øvrigt så stor, at der må være 86 kunder ad gangen.

Annonce

En enkelt julebod

Udenfor er jagten gået ind på juleboderne. Men der er ind til videre kun et enkelt hvidt telt ud for domkirken. Men her kan man til gengæld varme sig på en lille dram i små indbydende glas.

Det viser sig dog til fotografens store skuffelse, at det ikke er en dram, men dog noget man kan varme sig på.

– Det er julete. Men du kan blande det med rødvin; så får du en dejlig gløgg, forsikrer Grethe Petersen fra Alkymea, som helsekostbutikken fra Sønderborg hedder.

Den findes også online. Og i næste uge rykker den ind i en af de røde julehytter.

– Du får en opskrift med. Der er også en opskrift på børnegløgg, lokker den anden sælger Tina Søgaard.

Så er juleteen solgt.

Annonce

Drej en nisse

Mere jul finder man i en anden pop up butik. Den findes ikke online. Trædrejeren fra Moltrup Hans Christian Carstensen står og drejer en nisse, mens fruen passer butikken og især niårige Skjold Riis Gadegaard ser interesseret på det snurrende træ.

– Han ønsker sig en drejebænk, afslører far Rasmus Riis Gadegaard.

Skjold havde set Bonderøven i tv og var blevet fascineret af Franks drejebænk.

– Man kan jo ønske sig alting.

Butikken rummer dog mere end drejede ting i træ: Grethe Petersen også fra Moltrup sælger malerier og Inge Nielsen fra Tandslet en masse nisser.

– Vi startede 6. november. Vi er her indtil jul. Det har været godt. Vi ligger et fantastisk sted. Og udlejeren har været god ved os; han har været i julehumør, afslører Else Carstensen.

Annonce

En sort uge

Men næste uge bliver så en sort uge for julehandlen. Det amerikanske fænomen Black Friday med sent åben er aflyst og i stedet trukket ud til over hele ugen som Black Week.

– På den måde kan alle kunder trygt handle og sikkert få et godt tilbud med hjem. Og så er der også mulighed for at besøge byens restauranter bagefter; de skal jo lukke klokken 22, uddyber handelskoordinator Christian Schultz.

Haderslev Butikkerne har åbent til klokken 19 mandag til fredag.

– Der vil være juleboder, men de vil stå mere spredt en tidligere år, og der vil være traditionelle juleaktiviteter, men det bliver uden stort publikum, konstaterer politidirektør Jørgen Meyer, fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

I Vojens holder man dog fast i Black Friday den 27. med åbent klokken 7-21. Gram har normale åbningstider.

Butikschef Kim Petersen agerer omvandrende kasseapparat i Matas. Tilde Aamand Mortensen og Hanse Jacobsen skynder sig at springe køen over. Foto:Timo Battefeld
Den lile "dram" i glasset varmer. Men det er altså julete, som Grethe Petersen i Alkymea teltet drikker. Foto:Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce