Annonce
Esbjerg

Juleselskab på Jutlandia: Så er julen for alvor kommet til Esbjerg

Lasse Frederiksens datter Maja, som torsdag havde navnet Aya, hjalp sin far med ansigtsmalingen.  Det er Bera, som bliver malet. Foto: Chresten Bergh  

Torsdag afviklede Jutlandia for 37. gang det traditionsrige julearrangement på havnen.

Esbjerg: Der er ikke jul, før man har deltaget i Jutlandias juleparty. Sådan er der mange af deltagerne, som siger om det traditionelle arrangement hos Jutlandia den første torsdag i december, hvor et sted mellem 250 og 300 mennesker plejer at sætte kursen mod havnen, og sådan var det også i år.

De mange deltagere er ansatte med familie, Jutlandias venner og forretningsforbindelser, som hvert år traditionen tro kan glæde sig over pølser fra Slagter Theilgaard, æbleskiver og gløgg, kaffe og te, øl og vand samt musikalsk underholdning med Jutlandias husorkester, Esbjerg Jernbane Orkester, som har spillet ved hvert eneste juleselskab siden starten.

Desuden havde drillenissen igen lavet godteposer til børnene, som også gjorde store øjne, da selve julemanden viste sig. Endelig var der atter besøg af nissen-spilop i skikkelse af Lasse Frederiksen, der lavede ballondyr. Lasse havde sin datter, Maja, med under navnet Aya, som stod for ansigtsmaling.

Annonce
Her har toårige Julius lige fået et sørøversværd af spil-op nissen Lasse Frederiksen, mens femårige Victor ser på sammen med børnenes mor, Nivi Holck. Foto: Chresten Bergh

Nimands orkester

Jernbaneorkestret stillede op med ni mand plus den handicappede og meget alsidige musiker Berit Gejl, som sidder i kørestol. Torsdag spillede hun tuba, men Berit kan også spille trompet, trækbasun og valdhorn. Hendes hovedinstrument er dog euphonium, som er en lille tuba.

- Berit Gejl er en fantastisk person, som hjælper til i forskellige orkestre og ofte i julemåneden, fortæller trækbasunisten i jernbaneorkestret, Per Fæster, som også roser Jutlandia for et altid godt og hyggeligt arrangement.

Torsdagens arrangement var det 37. i rækken, og det er kun sket en enkelt gang i historien, at Jutlandia har måttet skride til aflysning. Det var i 2013, hvor stormen "Bodil" pressede vandet op over kajkanten.

En ældre havnearbejder (han ønskede ikke sit navn i avisen), som har deltaget alle 37 gange, påstod dog, at der gennem tiderne har været to aflysninger.

Den administrerende direktør Kristian Svarrer fortalte, at der under orkanen i 1999 stod vand i kontorerne, men at det lykkedes at gennemføre julepartyet om torsdag - dagen inden orkanens rasen fredag den 3. december.

Trækbasunisten Per Fæster fra Esbjerg Jernbane Orkester var i det muntre hjørne under juleselskabet. Foto: Chresten Bergh
Julemanden uddelte over 100 godteposer til børnene. Foto: Chresten Bergh
Julemanden uddelte over 100 godteposer til børnene. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce