Annonce
Vejen

Juletræerne bliver flotte i år

- Juletræerne har haft gode vækstbetingelser i år. De er flotte, og der er mange af dem, siger Christian Ravn. Foto: Brian Lindholt
Det er højsæson for juletræsavlerne, men corona-situationen gør grossisterne mere forsigtige.
Annonce

VEJEN: Han er i gang med arbejdet fra klokken seks morgen til seks aften.

Øsende regnvejr kan ikke sætte en stopper for juletræsavler Christian Ravn, Søndervang, på Gl. Brøstrupvej ved Rødding. Motorsaven kører lystigt i plantagen på Nymark. Senere i dag bliver 150 træer hentet.

- Man kan jo bare klæde sig fornuftigt på, og det er jo ikke sådan et vejr hver eneste dag, siger Christian Ravn, der nyder den friske luft og landmandslivet.

Det er højsæson for juletræsavlerne fra 1. november til 1. december. Christian Ravn fælder her 8000-9000 træer. På gården er der i forvejen en helårsansat, og i højsæsonen tilknyttes yderligere to til arbejdet med juletræer.

Annonce

Der er nok af dem

Og der er godt nyt til forbrugerne.

- Vækstbetingelserne har været gode i år. Træerne er flotte, og der er nok af dem, siger Christian Ravn.


Vækstbetingelserne har været gode i år. Træerne er flotte, og der er nok af dem.

Christian Ravn, jukletræsavler


Måske endda lidt for mange. Juletræer er primært en eksport-vare, og corona-sitationen rundt om i Europa giver branchen lidt større udfordringer i år blandt andet logistisk.

- Lige nu har jeg solgt 70-75 procent af træerne, og det er under normalen på det her tidspunkt. Jeg sælger mest til grossister, som sælger til hele Europa, siger Christian Ravn og fortsætter:

- Grossisterne er lidt mere forsigtige i år, men vi ved også, at to millioner tyskere, der normalt rejser ud i julen, skal holde jul hjemme i år. Så bliver der jo også behov for ekstra træer der. Jeg er fortrøstningsfuld, siger Christian Ravn, der pludselig kan få ekstra travlt senere, hvis det medfører flaskehals-problemer for producenterne.


Grossisterne er lidt mere forsigtige i år, men vi ved også, at to millioner tyskere, der normalt rejser ud i julen, skal holde jul hjemme i år. Så bliver der jo også behov for ekstra træer der.

Christian Ravn, juletræsavler


Juletræer er blot en del af produktionen på gården med kyllinger og planteavl.

- Mine forældre begyndte med juletræsavl for 25-30 år siden. Siden har jeg så overtaget gården. Juletræsavl var rigtigt godt for 10-15 år siden. Siden er der blevet plantet mange træer, siger Christian Ravn.

Annonce

God holdbarhed

Christian Ravn gør sig i Nordmanngran, der i særklasse er den mest solgte juletræstype i Danmark. De største er på 2 1/2 meter. Farvekoder rundt i plantagen markerer kvalitet og højde.

- Nordmannsgran har en god holdbarhed og pæne nåle. Og så er det bare generelt et pænt træ, siger Christian Ravn.

Han har allerede været på jagt efter sit eget juletræ. Det er ikke fældet endnu.

- Der er flere emner, men det endelige valg er noget, vi tager sammen i familien, smiler Christian Ravn.

Annonce

En krone pr. centimeter

Som noget nyt begyndte Christian Ravn også at sælge til til private sidste år. Det var mulighed for både at vælge blandt et udvalg eller fæld-selv-metoden.

- Vi solgte vel 50 træer, men skal da gerne op på 200 i år. Hvis man går efter billige træer er det ikke her. Vi vil kun sælge flotte træer, og tommelfingerreglen er, at den slags koster ca. en krone på centimeter, siger Christian Ravn.


Vi vil kun sælge flotte træer, og tommelfingerreglen er, at den slags koster ca. en krone på centimeter i højden.

Christian Ravn, juletræsavler
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce