Juletraditioner fra hele verden: I Argentina er der påfugl til julemiddag, og i Australien surfer julemanden

- Hvorfor har du skrevet ”Jul i andre lande”?

- Det startede med, at min dengang otteårige datter spurgte mig, hvordan man holder jul i andre lande, og så blev jeg hende svar skyldig. Det vidste jeg ikke noget om. Og der fandtes ikke rigtig bøger om det - så måtte jeg jo selv skrive en. Folkeskolelæreren og journalisten i mig tænkte straks, at det var en god idé at fortælle børn om juletraditioner i andre lande og kulturer.

- Hvorfor skal børn vide noget om, hvordan man holder jul i andre lande?

- Man tror nemt, at alle gør det på samme måde. Egentlig viser det sig, at der selvfølgelig er lighedspunkter, men der er også rigtig store forskelle og mange sjove og spændende traditioner i andre lande. Julen samler os, og det er en god anledning til at lære om andre kulturer og traditioner. Vi lever i en globaliseret verden, så at lære noget om hinandens traditioner er med til at øge vores udsyn og forståelse for, at der er andre måder at gøre tingene på.

- Hvordan foregik din research til bogen?

- Det var et kæmpestort arbejde. Det var noget med at læse og læse og læse, men der fandtes ikke så meget litteratur om emnet, så det var en meget omfattende research. Jeg endte med at stå med et meget stort materiale, som jeg skulle koge ned. Det var også spændende, for jeg skulle stykke det hele sammen selv. Inden for det enkelte land er der jo regionale forskelle - især i de store lande som Tyskland, Frankrig og Italien. Så jeg skulle også koge traditionerne ned til et gennemsnit, som de fleste i det land kunne genkende.

- Hvad skal man tænke på, når man skriver til børn?

- Det handlede om at tage udgangspunkt i noget af det, de selv kender til. Det kan være noget med gaver, julemanden eller maden. Bogen er faktisk skrevet både til børn og deres forældre. En børnebog skal helst være sjov og interessant for forældrene også, så de har lyst til at læse bogen for deres børn.

- Hvad er den skøreste juletradition, du er stødt på?

- I Polen er det en tradition at spise karpe til jul. Man anskaffer den nogle dage i forvejen, og så lader man den svømme rundt hjemme i badekarret et par dage før. Og i Australien ankommer julemanden ofte på et surfbræt. Det får mig også til at tænke på Hawaii, hvor julemanden tit er klædt i hawaiiskjorte og sandaler og ankommer i en kano trukket af delfiner. I Italien, natten til 6. december, hænger børnene en julesok ved kaminen og sætter et glas vin og noget mad frem, og så kommer heksen Befana i løbet af natten og lægger gaver til børnene i julesokken.

- Hvilke juletraditioner har I selv i din familie?

- Det er meget traditionelt. Men efter jeg skrev bogen, er vi begyndt på hvert år at inddrage noget fra et nyt land. Vi er startet forrest i bogen med Australien. De pynter med knallerter på julebordet, så det gjorde vi også. På den måde har vi udvidet vores juletraditioner lidt. I år skal vi finde på en tradition fra Argentina. Der hænger de bomuldskugler på juletræet og spiser påfugl. Vi springer nok påfuglen over, men mon ikke vi hænger et par bomuldskugler på træet.

- Hvilken juletradition holder du selv mest af?

- Jeg holder mest af juletræet. Granen, der dufter, lysene og julepynten. Og hele det der med, at man samles og hygger sig.

- Hvilken udenlandsk juletradition kunne du allermest tænke dig at opleve?

- Det kunne være sjovt at holde jul på Hawaii og se julemanden ankomme i en kano. I Island har de en tradition, hvor der de sidste 13 dage op til jul kommer en ny julenisse hver dag og driller. Man siger, at de kommer ned fra bjergene. De kommer og laver løjer og belønner de artige børn. Børnene stiller en sko i vindueskarmen, som nisserne kan lægge gaver i. De har virkelig skægge navne - Mælketyv, Skeslikker, Dørsmækker og Pølsesnupper - som siger noget om deres frækheder. Det, synes jeg, lyder som det sjoveste i verden i børnehøjde.